Behandling

  • Nanett
  • Ingen kommentarer

𝐃𝐞 𝐨𝐟𝐭𝐞 𝐦𝐢𝐬𝐟𝐨𝐫𝐬𝐭𝐚̊𝐞𝐝𝐞 𝐝𝐢𝐬𝐤𝐮𝐬𝐩𝐫𝐨𝐥𝐚𝐩𝐬𝐞𝐫
𝐃𝐞 𝐨𝐟𝐭𝐞 𝐦𝐢𝐬𝐟𝐨𝐫𝐬𝐭𝐚̊𝐞𝐝𝐞 𝐝𝐢𝐬𝐤𝐮𝐬𝐩𝐫𝐨𝐥𝐚𝐩𝐬𝐞𝐫 150 150 Nanett
Diskusprolapser er en af de ting vi oplever mange fordomme omkring. Mange tror nemlig, fejlagtigt, at en diskusprolaps = smerter
Men det er er langt fra sandheden.
Rigtig mange går med en diskusprolaps uden at mærke det, og derfor uden at vide det.
Faktisk går hele 60% af mænd over 50 år med en diskusprolaps uden at vide det, fordi de ingen smerter har.
Læs det igen.
60% – det er mange.
Lad os sige at Lars er en af de 60%, han har i en længere periode haft en diskusprolaps uden at vide det. Han lever sit liv som normalt.
En dag går han i haven og arbejder, og til aften har han vanvittigt ondt i ryggen. Han får lavet en scanning og den viser, som han frygtede, en diskusprolaps.
Lars konkluderer automatisk at diskusprolapsen er årsagen til hans smerter – han ved bare ikke at diskusprolapsen har været der længe – uden at han havde smerter.
Dvs. Man kan sagtens have en diskusprolaps uden at have smerter.
OG man kan sagtens have smerter i det samme område uden at det har nogen som helst sammenhæng til diskusprolapsen.
Diskusprolapser går oftest væk af sig selv igen, men helingen kan hjælpes lidt på vej af behandlinger.
Og rygsmerter kan ofte enten fjernes eller lindres ved hjælp af behandlinger.
Så nej – diskusprolapser er ingen hindring for behandling – tværtimod ☺️🙏
  • Nanett
  • Ingen kommentarer

Når smerterne kommer tilbage
Når smerterne kommer tilbage 150 150 Nanett

 

”Jeg oplever at når jeg får diverse behandlinger så virker det kortvarigt – men så kommer smerterne hurtigt tilbage.”

Dette hører vi ofte fra klienter inden de starter hos os. Frustrerede klienter der har brugt tusindvis af kroner på at blive smertefri.

Det er i vores optik, en udbredt misforståelse at smerter bare ”forsvinder” efter et kort behandlingsforløb.

Ofte er smerterne nemlig bygget op over mange mange år. Det har taget tid at bygge op. Og det tager tid at få væk.

Vores moderne liv giver os smerter, også selvom vi ikke synes vi gør noget ”der burde give smerter”. Smerterne skabes nemlig ofte af vores daglige liv, gamle traumer, skader, daglige vaner og ubevidste mønstre.

Hvis vi går til behandling, men går tilbage til det samme liv, som gav os smerterne – ja så er det formentligt et spørgsmål om tid før smerterne kommer tilbage.

Derfor opfordrer vi altid vores klienter til at kigge på deres liv.

  • Hvor kommer smerterne fra?
  • Hvornår oplever du smerterne er værst?
  • Hvornår oplever du smerterne er bedst?
  • Hvordan kan du selv påvirke smerterne?
  • Hvordan ændrer smerterne sig i takt med du ændrer mønstre i dit liv?

 

Det handler altså om lige så stille at blive bevidst om hvor smerterne kommer fra. Når man forstår det, har man nemlig mulighed for at ændrer de processer der giver smerterne.

Behandling og bevidsthed i den holistiske tilgang går derfor hånd i hånd.

Behandling kan få smerterne væk og bevidsthed kan vedligeholde at smerterne forbliver væk.

I behandlingen arbejder vi for at få smerterne væk. I yogaen arbejder vi med en kropslig bevisliggørelse. I Coachingen arbejder vi med en kognitiv bevisliggørelse. Alle tre grene arbejder sammen for at få dig tættere på der hvor du forstår din krop, og langsomt kan lærer at arbejde sammen med kroppen i stedet for imod den.

  • Nanett
  • Ingen kommentarer

𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗲𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗮𝘁 𝗵𝗮𝘃𝗲 𝘂𝗯𝗮𝗹𝗮𝗻𝗰𝗲𝗿/𝘀𝘁𝗮𝗴𝗻𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗿/𝗯𝗹𝗼𝗸𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗶 𝗸𝗿𝗼𝗽𝗽𝗲𝗻?
𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗲𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗮𝘁 𝗵𝗮𝘃𝗲 𝘂𝗯𝗮𝗹𝗮𝗻𝗰𝗲𝗿/𝘀𝘁𝗮𝗴𝗻𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗿/𝗯𝗹𝗼𝗸𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗶 𝗸𝗿𝗼𝗽𝗽𝗲𝗻? 150 150 Nanett
Hvad er en stagnation? Hvad er en ubalance? Hvad er en blokering? Sådan helt på dansk. Det kan nemlig godt lyde lidt flyvsk. 🙄🙄
𝗟𝗮𝗱 𝗼𝘀 𝗽𝗿ø𝘃𝗲 𝗮𝘁 𝗳𝗼𝗿𝗸𝗹𝗮𝗿𝗲 𝗱𝗲𝘁.
En ubalance, stagnation eller blokering er det samme, og er et udtryk vi bruger i den holistiske verden, for at ”vejene” i kroppen ikke virker helt optimalt.
Vi har tusindvis af veje i vores krop. Nogle er store, nogle er små, nogle er mikroskopiske, men alle vejene har alle en vigtig funktion for at vores krop kan fungere optimalt.
Vores ganske almindelige hverdagsliv gør at vejene bliver ”forurenet”. Nogle gange er det små stykker affald langs vejkanten, andre gange er det store stykker affald på vejen. 𝙉𝙤𝙜𝙡𝙚 𝙤𝙥𝙙𝙖𝙜𝙚𝙧 𝙫𝙞,
𝙖𝙣𝙙𝙧𝙚 𝙤𝙥𝙙𝙖𝙜𝙚𝙧 𝙫𝙞 𝙨𝙡𝙚𝙩 𝙞𝙠𝙠𝙚.
Men når der er nok ”affald” på vejen, vil vejen være blokeret, og de funktioner vejen normalt har, vil gå i stå. Kroppen er god til at finde nye små stikveje, så ofte opdager vi ikke at vejen er blokeret. Kroppen fungerer stadig.
Det kan godt være man mærker lidt gener en gang imellem, men ofte er oplevelsen at det kommer og går. Det kan være slemt i perioder, og godt i perioder. Det kan ændre sig fra dag til dag. Måned til måned. Men over tid kommer der mere og mere affald til. Flere og flere blokeringer. Synlige eller usynlige.
Så hvis man ikke 𝙛𝙖̊𝙧 𝙧𝙮𝙙𝙙𝙚𝙩 𝙤𝙥 𝙥𝙖̊ 𝙫𝙚𝙟𝙚𝙣𝙚 , og langs vejkanten – fjernet blokeringerne undervejs i sit liv – så vil det være et spørgsmål om tid, før for mange af vejene er lukket ned – også har kroppen ikke flere muligheder for at lave nye stikveje i området.
Når det sker, så har man ofte mange smerter i området – og det er her man søger hjælp. Man er simpelhent tvunget til at få ”ryddet op” på vejene, da blokeringerne er blevet så store (og mange) at de påvirker ens livskvalitet i høj grad.
𝙄 𝙗𝙚𝙝𝙖𝙣𝙙𝙡𝙞𝙣𝙜𝙚𝙧𝙣𝙚 𝙛𝙟𝙚𝙧𝙣𝙚𝙧 𝙫𝙞 𝙗𝙡𝙤𝙠𝙚𝙧𝙞𝙣𝙜𝙚𝙧𝙣𝙚, 𝙜𝙞𝙫𝙚𝙧 𝙛𝙡𝙤𝙬 𝙞𝙜𝙚𝙣𝙣𝙚𝙢 𝙫𝙚𝙟𝙚𝙣𝙚 𝙞𝙜𝙚𝙣, 𝙨𝙖̊ 𝙫𝙚𝙟𝙚𝙣𝙚𝙨 𝙛𝙪𝙣𝙠𝙩𝙞𝙤𝙣 𝙜𝙚𝙣𝙖̊𝙗𝙣𝙚𝙨, 𝙜𝙚𝙣𝙚𝙧𝙣𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙨𝙫𝙞𝙣𝙙𝙚𝙧 𝙤𝙜 𝙡𝙞𝙫𝙨𝙠𝙫𝙖𝙡𝙞𝙩𝙚𝙩𝙚𝙣 𝙠𝙤𝙢𝙢𝙚𝙧 𝙩𝙞𝙡𝙗𝙖𝙜𝙚. ❤️
  • Nanett
  • Ingen kommentarer

Hvilke sko bruger du?
Hvilke sko bruger du? 150 150 Nanett

Hvorfor det er overhovedet relevant på en smerteblog? Det er det, fordi vi oplever bekymrende mange hvor det er deres fodtøj, der har været årsagen til smerter i fødder, ben, hofter og ryg.

Vi havde fx en klient der oplevede over nogle måneder, at få tiltagende ondt i hendes fødder efter arbejde, særligt i weekenderne var det helt slemt. Da hun kom til behandling snakkede vi lidt om hvilket fodtøj hun brugte. Hun fortalte at hun brugte sikkerhedssko på arbejdet – at det havde hun gjort i mange år, men at hun havde fået nye sikkerhedssko for ca. ½ år siden. Hun fik behandlet fødderne hos Bilal, og gik ud og købte nogle letvægtssikkerhedssko efter hendes behandlingsforløb, og smerterne er ikke kommet tilbage.

Et andet eksempel er en klient der havde løbet i mange år. Pludselig begynder han at få ondt i hans hofter og nedre ryg, vi prøver at spore os ind på hvad der har ændret sig, siden han fik ondt. Han havde fået nye løbesko – men det var “nogle gode nogen”, for der var lavet diverse tests for at komme frem til lige netop denne løbesko. Vi bad klienten, for eksperimentets skyld, at hoppe tilbage i de gamle løbesko de kommende 14 dage. Da vi så ham igen, var smerterne forsvundet. Han prøvede for sjovs skyld at tage en ekstra løbetur i de nye sko – og allerede efter et par km kunne han mærke at det ikke var godt for ham. Han var ærgerlig – 2200 kr. på nye løbesko var spildt. Vi kunne glæde ham med, at han hurtigt kunne have brugt 2200 kr. på behandlinger hvis han havde forsat med at løbe i de nye sko.

Nogle gange kan vi blive solgt en ide om at et eller andet, er særligt godt (fx løbesko) . Men sandheden er jo at vi alle sammen er vidt forskellige sat sammen, så det der er godt for dig er ikke nødvendigvis godt for mig.

Så hvordan finder du ud af om sko er gode for dig? Det gør du ved at mærke efter. Føles de godt at have på:

  • Når du bruger dem ?
  • Efter du har brugt dem ? (Muskelgener kan komme op til 48 timer efter overbelastningen er sket.)

Nogle gange tror vi at smerterne kommer lige med det samme hvis noget ikke er godt for os, men ofte er det den gentagne belastning over tid der giver smerter. Dvs. at selv små gener ved sko kan over tid vokse sig store. Så ømmer du dig over dit fodtøj? Nej, så skal du ikke “bare vænne dig til de nye sko”.

Det er ikke de rigtige sko for dig.

Èn af måderne man kan forebygge fod, ben og ryg smerter er derfor:

  • At mærke om dit fodtøj fungerer for dig.
  • Reagerer på dét du mærker – også selvom det er træls at købe nye sko.
  • Nanett
  • Ingen kommentarer

Når fundamentet revner
Når fundamentet revner 150 150 Nanett

Når der kommer en revne i dit hus – hvordan reagerer du på det?

Vil du se det an?.. De fleste vil nok få en professionel til at få kigget på skaden, før skaden bliver større. Det er klogt, selvom det ikke er gratis, er det formentlig en god investering. Det ved vi godt.

Hvordan reagerer du når du har ondt i din krop? Som de fleste andre, ser det an?.. Vi oplever at rigtig mange vælger at se deres smerter an – i uger, måneder, år. Og det er virkelig ærgerligt, for det svarer lidt til, at se en revne i fundamentet på huset an. Smerter er et “hint” om at der er en revne i dit kropslige fundament.

Skader forsvinder ofte ikke af sig selv – permanent. Måske du tænker: nogle gange går smerterne da væk af sig selv? Ja, det gør de. Men vi ser om og om igen, at de smerter folk bliver behandlet for hos os, ofte er bygget op over lang lang tid. Vores klienter har ofte mærket til smerterne i mange år. Til start har det ikke været invaliderende, måske lidt smerter i skulderen i forbindelse med arbejde. Men smerterne bliver ofte værre og værre både i varighed og i intensitet, og til sidst er der ikke andre muligheder end at søge hjælp. Problemet her er, at vi ikke når at reagerer på skaden før skaden er blevet meget værre. Hvordan vil det være for dit hus, hvis skaden ikke tages i opløbet? Det er skadeligt for hele fundamentet. Det er det også for vores liv.

Når vi har smerter kan vi ikke være den bedste version af os selv. – Det skaber en kæmpe usikkerhed for vores fundament. Det er ikke ualmindeligt at smerter påvirker alle punkter i ens liv. Arbejdsliv. Familieliv. Fritidsliv. Vores økonomi. Vores energi. Vores glæde. Vores overskud. Hele vores livskvalitet står altså på spil.

Ligesom det er er en god investering at passe på sit hus. Er det er en god investering at passe på sin krop. Din krop er nemlig med 100% sikkerhed, det eneste hus du skal bo i – resten af dit liv.

  • Nanett
  • Ingen kommentarer

10-ugers forløb for dig der vil forstå dine smerter
10-ugers forløb for dig der vil forstå dine smerter 150 150 Nanett

Vi oplever at rigtig mange i klinikken har fokus på at få smerterne væk hurtigst muligt – og det er forståeligt. Desværre oplever vi bare også ofte, at hvis man ikke forstår dybden af ens smerter – så er sandsynligheden for at de kommer tilbage ret stor. Med stor frustration og dårlig livskvalitet som følge.

Derfor har vi lavet et særligt 10 ugers forløb til dig, der føler at dine smerter bliver ved at “komme tilbage” og påvirker din livskvalitet negativt. Et forløb for dig der har lyst til at gøre noget ved det.💪💪

Hvis du helst vil at andre tager ansvar for din livskvalitet og dine smerter – så er det her ikke noget for dig 🙂

Forløbet er nemlig for dig der gerne vil dykke et trin dybere ned og forstå dine smerter, både på et generelt plan, men også helt konkret i din krop og din hverdag.

Forløbet er et mix mellem undervisning, kropslige øvelser, refleksioner og coaching.

Forløbet er et mix imellem alene-nørderi og fælles nørderi.

Målet er at du efter forløbet, føler dig bedre rustet til at navigerer i, og håndterer dine smerter.

Der er fokus på den enkeltes rejse, oplevelse og proces, og man er ikke forpligtet til at dele oplevelser eller personlige erfaringer, med de andre i gruppen.

Forløbet varetages at Nanett der er uddannet sygeplejerske, vanecoach og yinyoga underviser. Der tages primært udgangspunkt i erfaringsbaseret viden i et østligt medicinsk perspektiv.

Der er 7 pladser på holdet, forløbet varer 10 uger, og ligger 7 torsdage formiddage kl.10-11.30. Herudover er der 3 ene-samtaler (Før, under, efter) af ca. 1 times varighed, tidspunktet (kun formiddage) aftales med hver enkelt deltager ved opstarten. Vi starter med opstartssamtaler i uge 45.

Da dette er et forsøgshold er prisen en opstart pris:

1175 kr. pr person.

Uge 45 – Opstartssamtaler (1 time én formiddag, alene)

d.17/11 – Fælles fra kl.10.00 -11.30

d. 24/11 – Fælles fra kl.10.00 -11.30

d. 1/12 – Fælles fra kl.10.00 -11.30

d. 8/12 – Fælles fra kl.10.00 -11.30

Uge 50 – Midtvejssamtale (1 time én formiddag, alene)

d. 5/1 – Fælles fra kl.10.00-11.30

d. 12/1 – Fælles fra kl.10.00-11.30

d. 19/1 – Fælles fra kl.10.00-11.30

Uge 4 – afslutningssamtale (1 time én formiddag, alene)

Kontakt Nanett på telefon 60 55 03 24 eller skriv en besked hvis du ønsker at høre mere om forløbet 🙏🙏

  • Nanett
  • Ingen kommentarer

Hvad giver smerter?
Hvad giver smerter? 150 150 Nanett

Hvad giver smerter? Ja, det er der mange mange ting der gør. Men det er ikke altid dét vi tror, der giver smerter, der giver smerterne.

Når vi får ondt kommer det altid af en årsag. Årsagen kan være mange forskellige ting fx være sygdom, nedsat mobilitet, ensartet bevægemønster, ulykke eller lign. Nogle gange kan årsagen lindres eller fjernes, mens årsagen andre gange er permanent (fx ved kronisk sygdom).

Men årsagen kommer altid med en følgesvend – kompensationer. Kompensationer opstår når kroppen automatisk prøver at beskytte dig mod smerterne (fra årsagen). Hvis du fx har ondt i højre arm, vil du automatisk bruge venstre arm mere, for at beskytte højre arm. Det kan godt gå i en periode, men hvis perioden er for lang, vil dette give overbelastning af din venstre arm. Pludselig mærker du ikke, at du har ondt i højre arm, men mærker nu at du har ondt i venstre arm.

Smerter kan både komme af en konkret årsag, men også komme af kompensationerne for årsagen. Årsagen kan altså i sig selv give smerter og kompensationer kan i sig selv give smerter.

Hvad betyder det for dig? Det betyder at selvom du har en sygdom, der “ikke kan gøres noget ved”, så vil sygdommen koste dig kompensationer. Det gode er, at kompensationer for det meste kan fjernes.

Se billedet ovenfor. Lad os forestille os at du på en smertepoint-skala fra 1-10 har smerter på 7 smertepoint. Der vil nogle af smertepointene komme fra årsagen, og nogle af smertepointene komme fra kompensationer. Det vil være forskelligt hvor mange point der kommer fra årsagen og kompensationerne. Et eksempel kunne være 3 af smertepointene kommer fra en sygdom (årsagen), men at 4 smertepoint kommer fra kompensationer. Måske kan nogle af smerterne fra sygdommen fjernes eller lindres, men selvom der ikke kan gøres noget ved smerterne fra sygdommen, så vil man kunne fjerne 4 smertepoint udelukkende ved at arbejde med kompensationerne. Dvs. du går fra en smerte på 7 til en smerte på 3. Hvad betyder det?

Det betyder færre smerter, mere overskud og mere livskvalitet – også selvom du er kronisk syg.

Nogle af tegne på at kompensationerne “koster” mange smertepoint, kan være:

  • Du er træt
  • Dine smerter er blevet værre over tid
  • Dit smerte niveau varierer – ofte i takt med aktivitetsniveau
  • Du har ondt flere steder
  • Det skifter, hvor du har mest ondt

  • Nanett
  • Ingen kommentarer

Hvor meget vand er der i dit glas?
Hvor meget vand er der i dit glas? 150 150 Nanett

Vi bruger i klinikken ofte et glas vand til at illustrerer hvad der sker i kroppen, over tid. Vores kropslige regnskab så at sige. Glasset illustrerer vores krop. Vandet illustrere den energi udfordringer i livet koster os. Pladsen i glasset (mellem vandoverflade og glaskanten) illustrere vores overskud. Udfordringer kan både være fysiske eller mentale. Lad os forklare lidt nærmere.

Når vi fødes i vores krop (glasset), har vi allerede været udsat for de første udfordringer i vores vej mod livet. Hvad vi møder af udfordringer i fostertilstanden, vil være meget forskelligt, og vil dels være baseret på vores genetik og moderens trivsel (fysisk og psykisk) i graviditeten. Alle de udfordringer vi møder i livet (allerede fra fostertilstanden), koster os forskellige antal dråber af vand. Det der er let koster ikke så meget (men stadig lidt), det der er svært for os koster mere. Det vil derfor være forskelligt hvor meget vand der allerede er i vores glas ved fødslen. Fx vil et barn født med en sygdom, allerede have mødt flere udfordringer i fostertilstanden end et barn der fødes uden sygdom. Et barn der fødes af en mor der har haft det mentalt dårligt i graviditeten vil også allerede have mødt flere udfordringer end et barn med en mor i mental trivsel.

Hvor meget vand der er i glasset ved fødslen er derfor forskelligt. Det er vores personlige udgangspunkt, der er skabt af vores genetik og vores miljø. Den vi er. Glasset kan for nogle være stort, for andre være mindre. For nogle er glasset lidt fyldt, for andre meget fyldt. Glasset er vores krop. Glasset er os.

I takt med vi lever vores liv bliver vi udsat for forskellige udfordringer, både kropsligt og mentalt. Disse udfordringer “koster” os energi (vanddråber). Alt du gør (og ikke gør) i livet, koster dig energi. Både inaktivitet, dine handlinger og tanker. Hvor meget de forskellige handlinger/tanker “koster” er forskelligt fra person til person. Måske har du oplevet at det der koster din veninde energi, koster ikke dig energi. Mens det der koster dig energi koster ikke din veninde energi. Hvordan den ene kan finde en aktivitet drænende og den anden kan finde samme aktivitet fantastisk.

Hvor meget energi hver enkelt handling/tanke koster dig, er forskelligt. De ting du nærmest gør på auto-pilot koster kun nogle få dråber, mens større udfordringer vil koste mange dråber. Det kan endda være forskelligt hvor meget vand en handling/tanke koster dig, på forskellige tidspunkter i dit liv. Nogle gange vil du opleve at en handling er meget let – og ikke koster dig nogen energi/vanddråber. Andre gange kan den samme handling være meget krævende og koste dig mange vanddråber, og nærmest føles udmattende.

Mens vi lever vores liv bliver vi udsat for flere og flere udfordringer, og glasset/kroppen vil blive fyldt mere og mere op af vand – og overskuddet blive mindre og mindre. Hvor hurtigt denne proces går, afhænger af hvilket udgangspunkt du blev født med, hvad du har oplevet igennem dit liv, hvordan du er i din krop, hvordan du behandler din krop (og dit sind) i dagligheden, hvor mange udfordringer du bliver udsat for i din hverdag, hvilke handlinger der koster dig energi – og en masse andre ting.

Pointen er. Glasset bliver mere og mere fyldt, og overskuddet bliver mindre og mindre. Til sidst er glasset fyldt, og overskuddet så lille, at der kun skal en enkelt handling til at vandet flyder over i glasset. Her vil man ofte opleve at næsten uanset hvad man gør koster det en energi, og glasset vil flyde over – det man mærker som smerter eller udmattelse i kroppen.

Hvis du kigger på billedet ovenfor er der 5 stadier af fyldte glas. Hvor fyldt vil du estimerer “dit glas” er lige nu?

Når alt koster energi, hvordan kan man så sikrer sig at man ikke får fyldt mere i glasset end højst nødvendigt? Det gør man ved først og fremmest at blive opmærksom på hvad der koster en energi – og hvor meget det koster. Så begynder man ligeså stille og selektere hvad der er vigtigt – og energien værd. Og hvad der ikke er vigtigt – og ikke er energien værd, og handle ud fra det.

Og hvad så hvis glasset snart er fyldt op, hvordan kan man så hælde lidt af glasset?

Behandlinger kan være én af mulighederne for at hælde noget af glasset igen. Jo mere man får hældt af glasset – jo mere overskud vil der komme igen. Men man skal være opmærksom på at man hele tiden (igennem et levet liv) hælder mere i glasset – og hvis man ikke er bevidst om at få hældt lidt af glasset indimellem, vil det være et spørgsmål om tid før glasset igen er fyldt.

Hvis du har lyst til at læse mere om energiforvaltning og hvordan man passer på sin krop når man også har en travl hverdag der skal hænge sammen – så kan du tilmelde dig vores månedsbrev lige her og få vores kompendium på 44 sider tilsendt:)

  • Nanett
  • Ingen kommentarer

Forskellige syn på fremgang
Forskellige syn på fremgang 150 150 Nanett

Jeg faldt over dette billede den anden dag og tænkte “JA! – lige præcis!”

Fremgang kan se ud på mange forskellige måder. Vi oplever ofte, at folk har et billede af, at fremgang er en lineær proces. Det bliver gradvidst og ret hurtigt bedre (den øverste). Sådan er det nogle gange – men langt fra altid.

Langt største parten af de forløb vi følger, ser ud på helt andre måder. Nogle gange kan det føles som om processen snegler sig afsted (den midterste), hvis ikke man er opmærksom på de helt små forandringer. Det kan være man starter med fremgang – eller endda at man starter med tilbagegang. Også kan det både gå op og ned (den nederste), og endda stå stille i perioder.

Det afhænger af mange forskellige ting hvordan ens forløb bliver. Hvor er man i sit liv? Hvordan behandler man sin krop? Hvordan balancerer man sin energi? Hvor længe siden er det smerterne startede? Hvordan har du behandlet smerterne siden? Hvor god kropskontakt har du? Hvor mange kompensationer er der kommet på? Hvad er dit stress niveau? Og mange mange andre ting.

Vi kan aldrig forudsige præcist hvordan et forløb går. Så det vi hæfter os ved, er om der er forandringer – både til det bedre eller det værre, undervejs i forløbet. Forandringer er nemlig et sikkert tegn på at der er en proces i gang 🙂

  • Nanett
  • Ingen kommentarer

Gode råd når du vælger behandler
Gode råd når du vælger behandler 150 150 Nanett

Det kan være en jungle at finde ud af hvilken behandling/behandler der er den rette for dig. Ingen kan hjælpe alle med alle problematikker, men alle kan hjælpe nogen med nogle problematikker. Her er et par gode råd i din søgning efter behandler. Du skal:

  1. Vide at der er er mere end én vej til det liv du ønsker, nogle kan dog være mere kringlede end andre, men selvom man kommer på vildspor, betyder det ikke at man aldrig når frem.
  2. Bruge lidt tid på at researche hvilken behandling der giver mening i dit liv, lige nu. Ligesom du inden en køretur til Italien ville undersøge hvilken vej der giver mest mening for dig, ud fra de præferencer du har lige nu og her, ikke de præferencer du havde for 10 år siden, eller har om 10 år.
  3. Bruge din research til at finde ud af hvilken behandler du har tillid til.
  4. Kontakt behandleren og få en snak om hvilke behandlingsmuligheder der er lige præcis for dine gener. Jo mere konkret du kan være i forhold til hvad du ønsker at komme frem til, jo nemmere vil det være for behandleren at vurderer hvorledes han/hun er den rette match for dig.
  5. Spørge behandleren hvad du kan forvente- hvordan vil et lignende forløb typisk se ud?
  6. Vide at ingen forløb er ens, det vil derfor altid være et kvalificeret skud i tågen, og ikke en fast plan.
  7. I perioden du går ved behandleren, forsøg at følge den vej din behandler (faglig viden) og dig (viden om dig) i fælleskab, tænker kan være en god vej for dig frem mod dit ønske.
  8. Mærk efter om du har effekt af behandlingerne/forløbet. Tag din behandler med på din rejse, så du kan få sparring af hvad behandleren oplever i lignende forløb.

Obs. punkter.

  1. Vær obs. på hvis du bliver lovet for meget, eller hvis det bliver for urealistisk i forhold til dine tidligere erfaringer.
  2. Quick fixes hjælper sjældent i længden.
  3. Altid tal pænt til behandleren, han/hun forsøger helt sikkert at hjælpe dig.
  4. Vær opmærksom på at de fleste smertebehandlinger er et sammenspil af mange faktorer, hvor behandling kun er ét af dem.
  5. Vær opmærksom på at fremgang er ikke en liniær proces, men en proces der går op og ned og i perioder føles som om den står stille.
Enter your
text here