Det kan være en jungle at finde ud af hvilken behandling/behandler der er den rette for dig. Ingen kan hjælpe alle med alle problematikker, men alle kan hjælpe nogen med nogle problematikker. Her er et par gode råd i din søgning efter behandler. Du skal:
- Vide at der er er mere end én vej til det liv du ønsker, nogle kan dog være mere kringlede end andre, men selvom man kommer på vildspor, betyder det ikke at man aldrig når frem.
- Bruge lidt tid på at researche hvilken behandling der giver mening i dit liv, lige nu. Ligesom du inden en køretur til Italien ville undersøge hvilken vej der giver mest mening for dig, ud fra de præferencer du har lige nu og her, ikke de præferencer du havde for 10 år siden, eller har om 10 år.
- Bruge din research til at finde ud af hvilken behandler du har tillid til.
- Kontakt behandleren og få en snak om hvilke behandlingsmuligheder der er lige præcis for dine gener. Jo mere konkret du kan være i forhold til hvad du ønsker at komme frem til, jo nemmere vil det være for behandleren at vurderer hvorledes han/hun er den rette match for dig.
- Spørge behandleren hvad du kan forvente- hvordan vil et lignende forløb typisk se ud?
- Vide at ingen forløb er ens, det vil derfor altid være et kvalificeret skud i tågen, og ikke en fast plan.
- I perioden du går ved behandleren, forsøg at følge den vej din behandler (faglig viden) og dig (viden om dig) i fælleskab, tænker kan være en god vej for dig frem mod dit ønske.
- Mærk efter om du har effekt af behandlingerne/forløbet. Tag din behandler med på din rejse, så du kan få sparring af hvad behandleren oplever i lignende forløb.
Obs. punkter.
- Vær obs. på hvis du bliver lovet for meget, eller hvis det bliver for urealistisk i forhold til dine tidligere erfaringer.
- Quick fixes hjælper sjældent i længden.
- Altid tal pænt til behandleren, han/hun forsøger helt sikkert at hjælpe dig.
- Vær opmærksom på at de fleste smertebehandlinger er et sammenspil af mange faktorer, hvor behandling kun er ét af dem.
- Vær opmærksom på at fremgang er ikke en liniær proces, men en proces der går op og ned og i perioder føles som om den står stille.