Hvad giver smerter? Ja, det er der mange mange ting der gør. Men det er ikke altid dét vi tror, der giver smerter, der giver smerterne.
Når vi får ondt kommer det altid af en årsag. Årsagen kan være mange forskellige ting fx være sygdom, nedsat mobilitet, ensartet bevægemønster, ulykke eller lign. Nogle gange kan årsagen lindres eller fjernes, mens årsagen andre gange er permanent (fx ved kronisk sygdom).
Men årsagen kommer altid med en følgesvend – kompensationer. Kompensationer opstår når kroppen automatisk prøver at beskytte dig mod smerterne (fra årsagen). Hvis du fx har ondt i højre arm, vil du automatisk bruge venstre arm mere, for at beskytte højre arm. Det kan godt gå i en periode, men hvis perioden er for lang, vil dette give overbelastning af din venstre arm. Pludselig mærker du ikke, at du har ondt i højre arm, men mærker nu at du har ondt i venstre arm.
Smerter kan både komme af en konkret årsag, men også komme af kompensationerne for årsagen. Årsagen kan altså i sig selv give smerter og kompensationer kan i sig selv give smerter.
Hvad betyder det for dig? Det betyder at selvom du har en sygdom, der “ikke kan gøres noget ved”, så vil sygdommen koste dig kompensationer. Det gode er, at kompensationer for det meste kan fjernes.
Se billedet ovenfor. Lad os forestille os at du på en smertepoint-skala fra 1-10 har smerter på 7 smertepoint. Der vil nogle af smertepointene komme fra årsagen, og nogle af smertepointene komme fra kompensationer. Det vil være forskelligt hvor mange point der kommer fra årsagen og kompensationerne. Et eksempel kunne være 3 af smertepointene kommer fra en sygdom (årsagen), men at 4 smertepoint kommer fra kompensationer. Måske kan nogle af smerterne fra sygdommen fjernes eller lindres, men selvom der ikke kan gøres noget ved smerterne fra sygdommen, så vil man kunne fjerne 4 smertepoint udelukkende ved at arbejde med kompensationerne. Dvs. du går fra en smerte på 7 til en smerte på 3. Hvad betyder det?
Det betyder færre smerter, mere overskud og mere livskvalitet – også selvom du er kronisk syg.
Nogle af tegne på at kompensationerne “koster” mange smertepoint, kan være:
- Du er træt
- Dine smerter er blevet værre over tid
- Dit smerte niveau varierer – ofte i takt med aktivitetsniveau
- Du har ondt flere steder
- Det skifter, hvor du har mest ondt