Livskvalitet

𝐃𝐞 𝐨𝐟𝐭𝐞 𝐦𝐢𝐬𝐟𝐨𝐫𝐬𝐭𝐚̊𝐞𝐝𝐞 𝐝𝐢𝐬𝐤𝐮𝐬𝐩𝐫𝐨𝐥𝐚𝐩𝐬𝐞𝐫

𝐃𝐞 𝐨𝐟𝐭𝐞 𝐦𝐢𝐬𝐟𝐨𝐫𝐬𝐭𝐚̊𝐞𝐝𝐞 𝐝𝐢𝐬𝐤𝐮𝐬𝐩𝐫𝐨𝐥𝐚𝐩𝐬𝐞𝐫 150 150 Nanett
Diskusprolapser er en af de ting vi oplever mange fordomme omkring. Mange tror nemlig, fejlagtigt, at en diskusprolaps = smerter
Men det er er langt fra sandheden.
Rigtig mange går med en diskusprolaps uden at mærke det, og derfor uden at vide det.
Faktisk går hele 60% af mænd over 50 år med en diskusprolaps uden at vide det, fordi de ingen smerter har.
Læs det igen.
60% – det er mange.
Lad os sige at Lars er en af de 60%, han har i en længere periode haft en diskusprolaps uden at vide det. Han lever sit liv som normalt.
En dag går han i haven og arbejder, og til aften har han vanvittigt ondt i ryggen. Han får lavet en scanning og den viser, som han frygtede, en diskusprolaps.
Lars konkluderer automatisk at diskusprolapsen er årsagen til hans smerter – han ved bare ikke at diskusprolapsen har været der længe – uden at han havde smerter.
Dvs. Man kan sagtens have en diskusprolaps uden at have smerter.
OG man kan sagtens have smerter i det samme område uden at det har nogen som helst sammenhæng til diskusprolapsen.
Diskusprolapser går oftest væk af sig selv igen, men helingen kan hjælpes lidt på vej af behandlinger.
Og rygsmerter kan ofte enten fjernes eller lindres ved hjælp af behandlinger.
Så nej – diskusprolapser er ingen hindring for behandling – tværtimod ☺️🙏

Når smerterne kommer tilbage

Når smerterne kommer tilbage 150 150 Nanett

 

”Jeg oplever at når jeg får diverse behandlinger så virker det kortvarigt – men så kommer smerterne hurtigt tilbage.”

Dette hører vi ofte fra klienter inden de starter hos os. Frustrerede klienter der har brugt tusindvis af kroner på at blive smertefri.

Det er i vores optik, en udbredt misforståelse at smerter bare ”forsvinder” efter et kort behandlingsforløb.

Ofte er smerterne nemlig bygget op over mange mange år. Det har taget tid at bygge op. Og det tager tid at få væk.

Vores moderne liv giver os smerter, også selvom vi ikke synes vi gør noget ”der burde give smerter”. Smerterne skabes nemlig ofte af vores daglige liv, gamle traumer, skader, daglige vaner og ubevidste mønstre.

Hvis vi går til behandling, men går tilbage til det samme liv, som gav os smerterne – ja så er det formentligt et spørgsmål om tid før smerterne kommer tilbage.

Derfor opfordrer vi altid vores klienter til at kigge på deres liv.

  • Hvor kommer smerterne fra?
  • Hvornår oplever du smerterne er værst?
  • Hvornår oplever du smerterne er bedst?
  • Hvordan kan du selv påvirke smerterne?
  • Hvordan ændrer smerterne sig i takt med du ændrer mønstre i dit liv?

 

Det handler altså om lige så stille at blive bevidst om hvor smerterne kommer fra. Når man forstår det, har man nemlig mulighed for at ændrer de processer der giver smerterne.

Behandling og bevidsthed i den holistiske tilgang går derfor hånd i hånd.

Behandling kan få smerterne væk og bevidsthed kan vedligeholde at smerterne forbliver væk.

I behandlingen arbejder vi for at få smerterne væk. I yogaen arbejder vi med en kropslig bevisliggørelse. I Coachingen arbejder vi med en kognitiv bevisliggørelse. Alle tre grene arbejder sammen for at få dig tættere på der hvor du forstår din krop, og langsomt kan lærer at arbejde sammen med kroppen i stedet for imod den.

Hvilke sko bruger du?

Hvilke sko bruger du? 150 150 Nanett

Hvorfor det er overhovedet relevant på en smerteblog? Det er det, fordi vi oplever bekymrende mange hvor det er deres fodtøj, der har været årsagen til smerter i fødder, ben, hofter og ryg.

Vi havde fx en klient der oplevede over nogle måneder, at få tiltagende ondt i hendes fødder efter arbejde, særligt i weekenderne var det helt slemt. Da hun kom til behandling snakkede vi lidt om hvilket fodtøj hun brugte. Hun fortalte at hun brugte sikkerhedssko på arbejdet – at det havde hun gjort i mange år, men at hun havde fået nye sikkerhedssko for ca. ½ år siden. Hun fik behandlet fødderne hos Bilal, og gik ud og købte nogle letvægtssikkerhedssko efter hendes behandlingsforløb, og smerterne er ikke kommet tilbage.

Et andet eksempel er en klient der havde løbet i mange år. Pludselig begynder han at få ondt i hans hofter og nedre ryg, vi prøver at spore os ind på hvad der har ændret sig, siden han fik ondt. Han havde fået nye løbesko – men det var “nogle gode nogen”, for der var lavet diverse tests for at komme frem til lige netop denne løbesko. Vi bad klienten, for eksperimentets skyld, at hoppe tilbage i de gamle løbesko de kommende 14 dage. Da vi så ham igen, var smerterne forsvundet. Han prøvede for sjovs skyld at tage en ekstra løbetur i de nye sko – og allerede efter et par km kunne han mærke at det ikke var godt for ham. Han var ærgerlig – 2200 kr. på nye løbesko var spildt. Vi kunne glæde ham med, at han hurtigt kunne have brugt 2200 kr. på behandlinger hvis han havde forsat med at løbe i de nye sko.

Nogle gange kan vi blive solgt en ide om at et eller andet, er særligt godt (fx løbesko) . Men sandheden er jo at vi alle sammen er vidt forskellige sat sammen, så det der er godt for dig er ikke nødvendigvis godt for mig.

Så hvordan finder du ud af om sko er gode for dig? Det gør du ved at mærke efter. Føles de godt at have på:

  • Når du bruger dem ?
  • Efter du har brugt dem ? (Muskelgener kan komme op til 48 timer efter overbelastningen er sket.)

Nogle gange tror vi at smerterne kommer lige med det samme hvis noget ikke er godt for os, men ofte er det den gentagne belastning over tid der giver smerter. Dvs. at selv små gener ved sko kan over tid vokse sig store. Så ømmer du dig over dit fodtøj? Nej, så skal du ikke “bare vænne dig til de nye sko”.

Det er ikke de rigtige sko for dig.

Èn af måderne man kan forebygge fod, ben og ryg smerter er derfor:

  • At mærke om dit fodtøj fungerer for dig.
  • Reagerer på dét du mærker – også selvom det er træls at købe nye sko.

Nytårsforsæt – Øvelse frem for rigide målsætninger

Nytårsforsæt – Øvelse frem for rigide målsætninger 150 150 Nanett

Det nye år er kommet – og det samme er en masse nytårsforsæt. For mange af os er et nyt år nemlig en god anledning til at vurderer hvordan det forrige år er gået, og hvad vi ønsker at opnå i det nye år.

Og her skal vi passe på. Her kan vi nemlig blive urealistiske omkring vores mål for det nye år. Hvis vi ikke har opnået dét vi ville, i det tidligere år, SÅ skal dette år hvert fald være året hvor det sker. Hvis man fx ikke tabte sig de ønskede 10 kg i 2022 så skal 2023 være året, hvor det sker. Dette får os til at sætte alle sejl ind (for en periode) på at opnå målet.

Derfor kommer vi ofte til at sætte os (for) ambitiøse mål. Nu skal jeg også ned i det motionscenter. Og stoppe med at spise sukker. Og gå 10.000 skridt om dagen. Og kun spise grøntsager. Aldrig spise slik. Eller drikke sodavand. Og starte med at mediterer hverdag. Osv.

Når vi laver nytårsforsæt bliver det derfor ofte, “alt” eller “intet” tankegangen der sætter ind. Enten gør vi ingenting (det forgangne år som eksempel) – og ellers har vi 100 regler for hvad vi må eller ikke må. Denne alt eller intet tankegang leder os ofte til at sætte rigide (urealistiske) regler og forbud op for os selv. Dette gør vi, fordi det virker overskueligt i en travl hverdag, at vide hvad der er “godt” og hvad der er “forbudt”.

Desværre er den menneskelige mekanisme blot at Forbud øger vores interesse – uanset om det er andre eller os selv der har lavet forbuddet (dette kan hjernen nemlig ikke skelne imellem). Mennesker er tiltrukket af det de ikke må. Derfor varer forbudsreglerne sjældent særligt længe.

Se billedet ovenfor. Du giver dig selv et forbud – det øger din interesse i netop forbuddet – du “falder i ” / bryder forbuddet – Du giver dig selv et nyt forbud – og sådan forsætter det, uden der sker nogle egentlig ændringer, udover at din følelse af at kunne lykkedes kun går én vej – ned.

Når vi skal ændrer livsstil findes der desværre (heller) ikke et quickfix. En varig livsstilsændring tager tid, forståelse for selvet og tålmodighed (og en masse andre ting).

De rigide regler er baseret på urealistiske mål, der skaber et urealistisk spændingsfelt hvor vi hele tiden veksler imellem alt eller intet. Enten sætter jeg alle sejl ind. Ellers gør jeg ingenting. Det giver følelsen af succes de dage det lykkes og følelsen af fiasko de dage det ikke lykkes. Ofte tager følelsen af fiasko over, og det giver en helhedsfølelse af, ikke at kunne gøre det man sætter sig for. “Jeg kan ikke engang tage mig sammen til at … ”

Rigide regler giver nemlig ikke plads til at lave “fejl”. Rigide regler giver ikke plads til læring. Enten var det en succes – ellers var det ikke. Der er ikke nogen “mellemvej” i et rigidt regelsæt. Men sandheden er at netop mellemvejene er vejen mod en varig livsstilændring. Rigide regler giver blot en overvejende nedadgående rutsjebane tur for det mentale helbred.

Så i stedet for et rigidt nytårsforsæt – så tillad dig selv, at ØVE dig. “Jeg øver mig i at gå i motionscenter..” “Jeg øver mig i at spise flere grøntsager.. ” Jeg øver mig i at være mere tilgivende overfor mig selv..” “Jeg øver mig i, at reagerer på mine smerter før… ” Øvelse tillader os nemlig at lave “fejl” – for når vi øver os, så er vi i en læringsproces. Og netop læringsprocessen (om dig selv, dine vaner og reaktionsmønstre) er uundværlig i vejen mod varige livsstilændringer.

Så….Hvad vil du øve dig på i 2023?

Hvis du har behov for støtte, til at øve dig i dine nye livstil/smertehåndtering så ring til os på 60 55 03 24 for booking af tid til smerte/livsstil coaching.

Når fundamentet revner

Når fundamentet revner 150 150 Nanett

Når der kommer en revne i dit hus – hvordan reagerer du på det?

Vil du se det an?.. De fleste vil nok få en professionel til at få kigget på skaden, før skaden bliver større. Det er klogt, selvom det ikke er gratis, er det formentlig en god investering. Det ved vi godt.

Hvordan reagerer du når du har ondt i din krop? Som de fleste andre, ser det an?.. Vi oplever at rigtig mange vælger at se deres smerter an – i uger, måneder, år. Og det er virkelig ærgerligt, for det svarer lidt til, at se en revne i fundamentet på huset an. Smerter er et “hint” om at der er en revne i dit kropslige fundament.

Skader forsvinder ofte ikke af sig selv – permanent. Måske du tænker: nogle gange går smerterne da væk af sig selv? Ja, det gør de. Men vi ser om og om igen, at de smerter folk bliver behandlet for hos os, ofte er bygget op over lang lang tid. Vores klienter har ofte mærket til smerterne i mange år. Til start har det ikke været invaliderende, måske lidt smerter i skulderen i forbindelse med arbejde. Men smerterne bliver ofte værre og værre både i varighed og i intensitet, og til sidst er der ikke andre muligheder end at søge hjælp. Problemet her er, at vi ikke når at reagerer på skaden før skaden er blevet meget værre. Hvordan vil det være for dit hus, hvis skaden ikke tages i opløbet? Det er skadeligt for hele fundamentet. Det er det også for vores liv.

Når vi har smerter kan vi ikke være den bedste version af os selv. – Det skaber en kæmpe usikkerhed for vores fundament. Det er ikke ualmindeligt at smerter påvirker alle punkter i ens liv. Arbejdsliv. Familieliv. Fritidsliv. Vores økonomi. Vores energi. Vores glæde. Vores overskud. Hele vores livskvalitet står altså på spil.

Ligesom det er er en god investering at passe på sit hus. Er det er en god investering at passe på sin krop. Din krop er nemlig med 100% sikkerhed, det eneste hus du skal bo i – resten af dit liv.

10-ugers forløb for dig der vil forstå dine smerter

10-ugers forløb for dig der vil forstå dine smerter 150 150 Nanett

Vi oplever at rigtig mange i klinikken har fokus på at få smerterne væk hurtigst muligt – og det er forståeligt. Desværre oplever vi bare også ofte, at hvis man ikke forstår dybden af ens smerter – så er sandsynligheden for at de kommer tilbage ret stor. Med stor frustration og dårlig livskvalitet som følge.

Derfor har vi lavet et særligt 10 ugers forløb til dig, der føler at dine smerter bliver ved at “komme tilbage” og påvirker din livskvalitet negativt. Et forløb for dig der har lyst til at gøre noget ved det.💪💪

Hvis du helst vil at andre tager ansvar for din livskvalitet og dine smerter – så er det her ikke noget for dig 🙂

Forløbet er nemlig for dig der gerne vil dykke et trin dybere ned og forstå dine smerter, både på et generelt plan, men også helt konkret i din krop og din hverdag.

Forløbet er et mix mellem undervisning, kropslige øvelser, refleksioner og coaching.

Forløbet er et mix imellem alene-nørderi og fælles nørderi.

Målet er at du efter forløbet, føler dig bedre rustet til at navigerer i, og håndterer dine smerter.

Der er fokus på den enkeltes rejse, oplevelse og proces, og man er ikke forpligtet til at dele oplevelser eller personlige erfaringer, med de andre i gruppen.

Forløbet varetages at Nanett der er uddannet sygeplejerske, vanecoach og yinyoga underviser. Der tages primært udgangspunkt i erfaringsbaseret viden i et østligt medicinsk perspektiv.

Der er 7 pladser på holdet, forløbet varer 10 uger, og ligger 7 torsdage formiddage kl.10-11.30. Herudover er der 3 ene-samtaler (Før, under, efter) af ca. 1 times varighed, tidspunktet (kun formiddage) aftales med hver enkelt deltager ved opstarten. Vi starter med opstartssamtaler i uge 45.

Da dette er et forsøgshold er prisen en opstart pris:

1175 kr. pr person.

Uge 45 – Opstartssamtaler (1 time én formiddag, alene)

d.17/11 – Fælles fra kl.10.00 -11.30

d. 24/11 – Fælles fra kl.10.00 -11.30

d. 1/12 – Fælles fra kl.10.00 -11.30

d. 8/12 – Fælles fra kl.10.00 -11.30

Uge 50 – Midtvejssamtale (1 time én formiddag, alene)

d. 5/1 – Fælles fra kl.10.00-11.30

d. 12/1 – Fælles fra kl.10.00-11.30

d. 19/1 – Fælles fra kl.10.00-11.30

Uge 4 – afslutningssamtale (1 time én formiddag, alene)

Kontakt Nanett på telefon 60 55 03 24 eller skriv en besked hvis du ønsker at høre mere om forløbet 🙏🙏

Hvor meget vand er der i dit glas?

Hvor meget vand er der i dit glas? 150 150 Nanett

Vi bruger i klinikken ofte et glas vand til at illustrerer hvad der sker i kroppen, over tid. Vores kropslige regnskab så at sige. Glasset illustrerer vores krop. Vandet illustrere den energi udfordringer i livet koster os. Pladsen i glasset (mellem vandoverflade og glaskanten) illustrere vores overskud. Udfordringer kan både være fysiske eller mentale. Lad os forklare lidt nærmere.

Når vi fødes i vores krop (glasset), har vi allerede været udsat for de første udfordringer i vores vej mod livet. Hvad vi møder af udfordringer i fostertilstanden, vil være meget forskelligt, og vil dels være baseret på vores genetik og moderens trivsel (fysisk og psykisk) i graviditeten. Alle de udfordringer vi møder i livet (allerede fra fostertilstanden), koster os forskellige antal dråber af vand. Det der er let koster ikke så meget (men stadig lidt), det der er svært for os koster mere. Det vil derfor være forskelligt hvor meget vand der allerede er i vores glas ved fødslen. Fx vil et barn født med en sygdom, allerede have mødt flere udfordringer i fostertilstanden end et barn der fødes uden sygdom. Et barn der fødes af en mor der har haft det mentalt dårligt i graviditeten vil også allerede have mødt flere udfordringer end et barn med en mor i mental trivsel.

Hvor meget vand der er i glasset ved fødslen er derfor forskelligt. Det er vores personlige udgangspunkt, der er skabt af vores genetik og vores miljø. Den vi er. Glasset kan for nogle være stort, for andre være mindre. For nogle er glasset lidt fyldt, for andre meget fyldt. Glasset er vores krop. Glasset er os.

I takt med vi lever vores liv bliver vi udsat for forskellige udfordringer, både kropsligt og mentalt. Disse udfordringer “koster” os energi (vanddråber). Alt du gør (og ikke gør) i livet, koster dig energi. Både inaktivitet, dine handlinger og tanker. Hvor meget de forskellige handlinger/tanker “koster” er forskelligt fra person til person. Måske har du oplevet at det der koster din veninde energi, koster ikke dig energi. Mens det der koster dig energi koster ikke din veninde energi. Hvordan den ene kan finde en aktivitet drænende og den anden kan finde samme aktivitet fantastisk.

Hvor meget energi hver enkelt handling/tanke koster dig, er forskelligt. De ting du nærmest gør på auto-pilot koster kun nogle få dråber, mens større udfordringer vil koste mange dråber. Det kan endda være forskelligt hvor meget vand en handling/tanke koster dig, på forskellige tidspunkter i dit liv. Nogle gange vil du opleve at en handling er meget let – og ikke koster dig nogen energi/vanddråber. Andre gange kan den samme handling være meget krævende og koste dig mange vanddråber, og nærmest føles udmattende.

Mens vi lever vores liv bliver vi udsat for flere og flere udfordringer, og glasset/kroppen vil blive fyldt mere og mere op af vand – og overskuddet blive mindre og mindre. Hvor hurtigt denne proces går, afhænger af hvilket udgangspunkt du blev født med, hvad du har oplevet igennem dit liv, hvordan du er i din krop, hvordan du behandler din krop (og dit sind) i dagligheden, hvor mange udfordringer du bliver udsat for i din hverdag, hvilke handlinger der koster dig energi – og en masse andre ting.

Pointen er. Glasset bliver mere og mere fyldt, og overskuddet bliver mindre og mindre. Til sidst er glasset fyldt, og overskuddet så lille, at der kun skal en enkelt handling til at vandet flyder over i glasset. Her vil man ofte opleve at næsten uanset hvad man gør koster det en energi, og glasset vil flyde over – det man mærker som smerter eller udmattelse i kroppen.

Hvis du kigger på billedet ovenfor er der 5 stadier af fyldte glas. Hvor fyldt vil du estimerer “dit glas” er lige nu?

Når alt koster energi, hvordan kan man så sikrer sig at man ikke får fyldt mere i glasset end højst nødvendigt? Det gør man ved først og fremmest at blive opmærksom på hvad der koster en energi – og hvor meget det koster. Så begynder man ligeså stille og selektere hvad der er vigtigt – og energien værd. Og hvad der ikke er vigtigt – og ikke er energien værd, og handle ud fra det.

Og hvad så hvis glasset snart er fyldt op, hvordan kan man så hælde lidt af glasset?

Behandlinger kan være én af mulighederne for at hælde noget af glasset igen. Jo mere man får hældt af glasset – jo mere overskud vil der komme igen. Men man skal være opmærksom på at man hele tiden (igennem et levet liv) hælder mere i glasset – og hvis man ikke er bevidst om at få hældt lidt af glasset indimellem, vil det være et spørgsmål om tid før glasset igen er fyldt.

Hvis du har lyst til at læse mere om energiforvaltning og hvordan man passer på sin krop når man også har en travl hverdag der skal hænge sammen – så kan du tilmelde dig vores månedsbrev lige her og få vores kompendium på 44 sider tilsendt:)

Forskellige syn på fremgang

Forskellige syn på fremgang 150 150 Nanett

Jeg faldt over dette billede den anden dag og tænkte “JA! – lige præcis!”

Fremgang kan se ud på mange forskellige måder. Vi oplever ofte, at folk har et billede af, at fremgang er en lineær proces. Det bliver gradvidst og ret hurtigt bedre (den øverste). Sådan er det nogle gange – men langt fra altid.

Langt største parten af de forløb vi følger, ser ud på helt andre måder. Nogle gange kan det føles som om processen snegler sig afsted (den midterste), hvis ikke man er opmærksom på de helt små forandringer. Det kan være man starter med fremgang – eller endda at man starter med tilbagegang. Også kan det både gå op og ned (den nederste), og endda stå stille i perioder.

Det afhænger af mange forskellige ting hvordan ens forløb bliver. Hvor er man i sit liv? Hvordan behandler man sin krop? Hvordan balancerer man sin energi? Hvor længe siden er det smerterne startede? Hvordan har du behandlet smerterne siden? Hvor god kropskontakt har du? Hvor mange kompensationer er der kommet på? Hvad er dit stress niveau? Og mange mange andre ting.

Vi kan aldrig forudsige præcist hvordan et forløb går. Så det vi hæfter os ved, er om der er forandringer – både til det bedre eller det værre, undervejs i forløbet. Forandringer er nemlig et sikkert tegn på at der er en proces i gang 🙂

Hvad vægter du i dit liv?

Hvad vægter du i dit liv? 150 150 Nanett

Imellem hører vi at det er dyrt at gå ved os. Især i disse corona og Putin (smør, el) tider. Og det er jo unægtelig også mange penge. Men for os handler det om at udbyde det bedste produkt muligt. Den bedste mulige sammensætning af smertebehandling – i vores optik. Både før, under og efter.

Vi er begge oprindeligt uddannede indenfor den offentlige sundhedssektor, men undervejs gået ned af den “alternative” vej. Det har givet os et godt billede af hvilke sundhedsydelser der er mulighed for i Danmark. Både i det offentlige og i den alternative verden. Hvert år rejser vi både ind og udenlands efter ny viden indenfor vores felt. Vi holder hele tiden øre og øjne åbne for at forbedre vores “produkt” – din behandling. Vi investerer hver en krone vi tjener i at blive dygtigere – kunne give bedre behandlinger, kunne give mere viden, bedre redskaber. Før, under og efter behandlingen. Vi vægter kvaliteten af vores faglighed, tid, empati og nærvær højt.

For os er dette ikke “bare” et job. Det er en evig passion imod at hjælpe folk væk fra smerter, så de kan få deres livskvalitet igen. Vi ser nemlig hver eneste dag hvordan smerter tager livskvaliteten fra folk. Håbet. Drømmene. Endda dagligdagen. Og hvad er livet egentlig uden livskvalitet?…

Nuvel… Du har en lækker bil (- måske endda to), et dejligt hus, lækkert tøj, tager på ferie hvert år, drikker vin med dine venner og spiser god mad i weekenden. Men hvad er dét værd, hvis du har ondt?

I sidste ende kommer det hele an på hvad vi prioriterer. Hvad er vigtigt i vores liv. Hvad ønsker vi at fylde vores liv op med? Hvad vægter vi, at prioriterer vores penge på? Er det huset, bilen, ferien, nyt tøj, designermøbler – eller din krop – hvad giver dig livskvalitet? Ikke kun nu, men også på sigt…