Uncategorized

Energi forvaltning

Energi forvaltning 150 150 Nanett

Hvad er energiforvaltning? Hvad har det med smerter at gøre? Og hvorfor er det vigtigt?

Vi er energiske mennesker. Vi består af energi. Og selvom det kan lyde lidt flyvsk og udefinerbart, vil vi prøve at gøre det forståeligt. Vores krop består af energi, alle funktioner i vores krop koster energi, og mange funktioner fungere helt uden vores bevidsthed er inde over. Tag fx dit åndedræt der både filtrere bakterier og virus fra, og sørger for at der kommer ilt til dine celler i kroppen, din levers udrensende funktion, dine nyres filtreringsevne, din blæres sammentrækningsevne, hormoner der frigives mv. Alle disse funktioner kører helt uden du tager stilling til det. Langt de fleste funktioner i vores krop har vi ingen bevidst kontrol over – det kører helt automatisk. Men ingenting kører helt automatisk. For at noget kan bevæge sig eller ændrer sig, kræver det energi. Din krop og dens funktioner består altså af energi i dens blotte eksistens.

Vi er født med en præ-natal energi ressource, der fungerer lidt som en energi-opsparing. Herudover kan vi optjene energi ved at gøre ting der giver os energi. Desværre oplever at vi at mange ikke har fornemmelse for deres energi. De tror de har en ubegrænset ressource af energi til rådighed, og bruger energi på alt muligt vigtigt – og alt muligt ikke så vigtigt. Både vores kognitive funktion, vores sociale interaktion, vores fysiske funktion, mv. koster energi for at det kan fungerer optimalt. Hvor meget energi noget koster, er forskelligt. Det kommer an på hvad du består af som menneske. Koster det dig fx energi at være sammen med andre mennesker, eller giver det dig energi? Nogle ting kan give energi på den langvarige energikonto, men koste på den kortvarige energikonto, tag fx en løbe tur – mens det står på kan det være hårdt (koste energi) men bagefter kan det give et energiboost (give energi). Hvis vi bruger mere energi end vi optjener vil vi tærer på vores energi-opsparing. Men hvis man tror at energi-opsparingen er uendelig, så opdager man ofte ikke at det er dén man har overtrukket på, før opsparingen er tom. Så er der ikke mere energi at tærer på, man er udkørt. Når energiopsparingen er tømt, får vi ofte smerter med som følge, da kroppen er i underskud på ressourcer til at kunne opretholde dens funktion optimalt.

Hvis vi ikke er opmærksomme på vores energiregnskab vil vi langsomt tappe os selv for energi og miste energi, kræft, glæde og vitalitet. Ligesom blomsten ovenfor har behov for den rette mængde vand, den rette temperatur, den rette gødning mv. for at kunne blomstre, har vi som mennesker behov for at den rette mængde energi for at komme blomstrer. Hvis vi ikke hele tiden er opmærksomme på hvordan planten trives, og har skabt nogle gode rutiner omkring hvordan vi passer på planten, vil den med tiden visne. Ofte opdager vi ikke at planten er i mistrivsel, før den allerede er visnet, også kræver det virkelig fokuseret arbejde at få den til at blomstre igen. Dette samme kan ske med os.

Derfor er det vigtigt at vi begynder at ligge mærke til vores energi niveau. Nogle gange kan vi være trætte mentalt, men vi er i overskud af energi fysisk i kroppen eller omvendt – tænk fx på når du ligger og ikke kan falde i søvn. Der er en ubalance imellem energien i din krop og energien i dit hoved. Hvad tapper dig mest for energi – din krop eller dit sind? Hvornår er dit energi niveau lavt – og hvorfor? Hvornår er det højt – og hvorfor? Hvornår er du drænet for energi? Hvad giver dig energi?

Hvordan kan du kultiverer din energi, så du ikke ender med at opbruge din energiopsparing? Hvordan kan du sørge for at din krop får den fysiske og mentale næring den skal have, før den visner?

Når smerten flytter sig

Når smerten flytter sig 150 150 Nanett

Når vi har klienter i forløb, hører vi ofte at smerterne “flytter sig”. Eksemplet ovenfor, er blot et eksempel og det kan se ud på tusind forskellige måder. Men lad os tage udgangspunkt i Maria ovenfor. Maria kommer til behandling for hovedpine hun primært mærker i baghovedet. Hun lider af hovedpine næsten dagligt med meget stor intensitet. Nogle gange bliver hun nødtil at tage hjem fra arbejde pga. smerter. Efter nogle behandlinger kommer Maria og siger at hun egentlig ikke har mærket så meget til hendes hovedpine, men nu har hun “pludselig” ondt i skulderen.

Det der egentlig sker er at vi kun mærker dér hvor vi har mest ondt. Dette er smart, for at vi ikke hele tiden bliver bombarderet med halv ligegyldige inputs. Tag et sekund og mærk dine fødder lige nu. Hvad mærker du i dine fødder? Og hvad mærker du i dine ben? Din lænd? Din ryg? Dine skuldrer? Din nakke? Dit hoved? Formentlig mange forskellige sanseindtryk. Temperaturer, spændinger, træthed osv. Hvis vi hele tiden skulle forholde os til alle inputs vi får fra kroppen, kan vi ikke lave andet og det vil føles meget overvældende. Derfor er det smart at vi kun mærker det “vigtigste”. Dét der kræver vores opmærksomhed først. Derefter kan vi forholde os til de andre ting/ mindre skavanker.

Maria ovenfor har ondt i hovedet, men efter nogle behandlinger mærker hun pludselig ikke så meget til hovedet men mere til skulderen. Når smerten i hovedet bliver arbejdet med, vil det pludselig være “det næst værste” hun mærker. Som i dette tilfælde er skulderen. Når skulderen er blevet arbejdet tilstrækkeligt med, er det lænden hun mærker mest. Det er forskelligt hvor langt tid det tager at arbejde med de forskellige områder, og hvor lang tid der går inden man får effekt. Nogle gange vil Maria måske også mærke hovedpinen igen, hvor den går ind og “overdøver” de andre skavanker. Man kan sige at de smerter man mærker er dem der råber højest. I takt med de bliver dæmpet vil nogle af de andre skavanker larme mere. Én skavank kommer sjældent alene – de kommer nemlig ofte med kompensationer som følgesvend (se opslaget nedenfor).

Så i stedet for at tænke “der bliver ved med at dukke noget nyt op” (det er sjældent nyt, det har bare ikke larmet “nok”), så se din krop som et intelligent redskab der allerede har formået at sortere i hvad du skal kigge på først, så du ikke skulle forholde dig til det hele på én gang. På den måde får du klaret skavankerne i den rækkefølge der er behov for. Det er skisme smart 🙂

Forskellige syn på fremgang

Forskellige syn på fremgang 150 150 Nanett

Jeg faldt over dette billede den anden dag og tænkte “JA! – lige præcis!”

Fremgang kan se ud på mange forskellige måder. Vi oplever ofte, at folk har et billede af, at fremgang er en lineær proces. Det bliver gradvidst og ret hurtigt bedre (den øverste). Sådan er det nogle gange – men langt fra altid.

Langt største parten af de forløb vi følger, ser ud på helt andre måder. Nogle gange kan det føles som om processen snegler sig afsted (den midterste), hvis ikke man er opmærksom på de helt små forandringer. Det kan være man starter med fremgang – eller endda at man starter med tilbagegang. Også kan det både gå op og ned (den nederste), og endda stå stille i perioder.

Det afhænger af mange forskellige ting hvordan ens forløb bliver. Hvor er man i sit liv? Hvordan behandler man sin krop? Hvordan balancerer man sin energi? Hvor længe siden er det smerterne startede? Hvordan har du behandlet smerterne siden? Hvor god kropskontakt har du? Hvor mange kompensationer er der kommet på? Hvad er dit stress niveau? Og mange mange andre ting.

Vi kan aldrig forudsige præcist hvordan et forløb går. Så det vi hæfter os ved, er om der er forandringer – både til det bedre eller det værre, undervejs i forløbet. Forandringer er nemlig et sikkert tegn på at der er en proces i gang 🙂