Hvorfor det er overhovedet relevant på en smerteblog? Det er det, fordi vi oplever bekymrende mange hvor det er deres fodtøj, der har været årsagen til smerter i fødder, ben, hofter og ryg.
Vi havde fx en klient der oplevede over nogle måneder, at få tiltagende ondt i hendes fødder efter arbejde, særligt i weekenderne var det helt slemt. Da hun kom til behandling snakkede vi lidt om hvilket fodtøj hun brugte. Hun fortalte at hun brugte sikkerhedssko på arbejdet – at det havde hun gjort i mange år, men at hun havde fået nye sikkerhedssko for ca. ½ år siden. Hun fik behandlet fødderne hos Bilal, og gik ud og købte nogle letvægtssikkerhedssko efter hendes behandlingsforløb, og smerterne er ikke kommet tilbage.
Et andet eksempel er en klient der havde løbet i mange år. Pludselig begynder han at få ondt i hans hofter og nedre ryg, vi prøver at spore os ind på hvad der har ændret sig, siden han fik ondt. Han havde fået nye løbesko – men det var “nogle gode nogen”, for der var lavet diverse tests for at komme frem til lige netop denne løbesko. Vi bad klienten, for eksperimentets skyld, at hoppe tilbage i de gamle løbesko de kommende 14 dage. Da vi så ham igen, var smerterne forsvundet. Han prøvede for sjovs skyld at tage en ekstra løbetur i de nye sko – og allerede efter et par km kunne han mærke at det ikke var godt for ham. Han var ærgerlig – 2200 kr. på nye løbesko var spildt. Vi kunne glæde ham med, at han hurtigt kunne have brugt 2200 kr. på behandlinger hvis han havde forsat med at løbe i de nye sko.
Nogle gange kan vi blive solgt en ide om at et eller andet, er særligt godt (fx løbesko) . Men sandheden er jo at vi alle sammen er vidt forskellige sat sammen, så det der er godt for dig er ikke nødvendigvis godt for mig.
Så hvordan finder du ud af om sko er gode for dig? Det gør du ved at mærke efter. Føles de godt at have på:
- Når du bruger dem ?
- Efter du har brugt dem ? (Muskelgener kan komme op til 48 timer efter overbelastningen er sket.)
Nogle gange tror vi at smerterne kommer lige med det samme hvis noget ikke er godt for os, men ofte er det den gentagne belastning over tid der giver smerter. Dvs. at selv små gener ved sko kan over tid vokse sig store. Så ømmer du dig over dit fodtøj? Nej, så skal du ikke “bare vænne dig til de nye sko”.
Det er ikke de rigtige sko for dig.
Èn af måderne man kan forebygge fod, ben og ryg smerter er derfor:
- At mærke om dit fodtøj fungerer for dig.
- Reagerer på dét du mærker – også selvom det er træls at købe nye sko.