Når vi har klienter i forløb, hører vi ofte at smerterne “flytter sig”. Eksemplet ovenfor, er blot et eksempel og det kan se ud på tusind forskellige måder. Men lad os tage udgangspunkt i Maria ovenfor. Maria kommer til behandling for hovedpine hun primært mærker i baghovedet. Hun lider af hovedpine næsten dagligt med meget stor intensitet. Nogle gange bliver hun nødtil at tage hjem fra arbejde pga. smerter. Efter nogle behandlinger kommer Maria og siger at hun egentlig ikke har mærket så meget til hendes hovedpine, men nu har hun “pludselig” ondt i skulderen.
Det der egentlig sker er at vi kun mærker dér hvor vi har mest ondt. Dette er smart, for at vi ikke hele tiden bliver bombarderet med halv ligegyldige inputs. Tag et sekund og mærk dine fødder lige nu. Hvad mærker du i dine fødder? Og hvad mærker du i dine ben? Din lænd? Din ryg? Dine skuldrer? Din nakke? Dit hoved? Formentlig mange forskellige sanseindtryk. Temperaturer, spændinger, træthed osv. Hvis vi hele tiden skulle forholde os til alle inputs vi får fra kroppen, kan vi ikke lave andet og det vil føles meget overvældende. Derfor er det smart at vi kun mærker det “vigtigste”. Dét der kræver vores opmærksomhed først. Derefter kan vi forholde os til de andre ting/ mindre skavanker.
Maria ovenfor har ondt i hovedet, men efter nogle behandlinger mærker hun pludselig ikke så meget til hovedet men mere til skulderen. Når smerten i hovedet bliver arbejdet med, vil det pludselig være “det næst værste” hun mærker. Som i dette tilfælde er skulderen. Når skulderen er blevet arbejdet tilstrækkeligt med, er det lænden hun mærker mest. Det er forskelligt hvor langt tid det tager at arbejde med de forskellige områder, og hvor lang tid der går inden man får effekt. Nogle gange vil Maria måske også mærke hovedpinen igen, hvor den går ind og “overdøver” de andre skavanker. Man kan sige at de smerter man mærker er dem der råber højest. I takt med de bliver dæmpet vil nogle af de andre skavanker larme mere. Én skavank kommer sjældent alene – de kommer nemlig ofte med kompensationer som følgesvend (se opslaget nedenfor).
Så i stedet for at tænke “der bliver ved med at dukke noget nyt op” (det er sjældent nyt, det har bare ikke larmet “nok”), så se din krop som et intelligent redskab der allerede har formået at sortere i hvad du skal kigge på først, så du ikke skulle forholde dig til det hele på én gang. På den måde får du klaret skavankerne i den rækkefølge der er behov for. Det er skisme smart 🙂