Kan i hjælpe – eller ej?

Kan i hjælpe – eller ej?

Kan i hjælpe – eller ej? 150 150 admin

Dét er et godt spørgsmål, og et spørgsmål vi virkelig ville ønske vi kunne besvarer. Vi oplever nemlig i stigende grad at folk har behov for at få klar besked om en potentiel behandler kan hjælpe dem. Og tro os – det kunne virkelig være fedt, hvis vi vidste på forhånd hvordan forløbene ville gå. Det ville være nemt (både for klienten og os). Et ja eller et nej. En klar besked.

Desværre er tingene lidt mere komplekse end som så.

Som billedet ovenfor illustrerer, så ved vi i virkeligheden kun meget meget lidt. Toppen af bjerget kender vi – måske. Vi kan se nogle symptomer, vi kan observere kroppen udefra, vi kan mærke hvordan kroppen føles under vores hænder. Vi kan sammenholde vores viden med det vi ser og dét du mærker – og din historie. Vi kan sige “det kunne tyde på at…” Men er dét det samme, som at sige at vi VED hvad der er årsagen til dine gener? Nej. Det vil i vores optik kræve at vi ved alt

Om dig. Om din krop. Om din psykiske tilstand. Om dit liv. Fra fostertilstanden til nu. Ret urealistisk ikke?

Herudover ville vi også skulle vide alt om kroppen generelt. Og det vil vi våge den påstand, at det der er ingen der gør. Nyheder fra i dag er forældet i morgen.

Derfor synes vi at det kræver en stor ydmyghed at arbejde med mennesket, og forståelsen for kompleksiteten imellem krop og sind – og sammenhængen. Ydmygheden for at dét vi ved i dag, er forældet i morgen. Og den viden vi har er ubrugbar hvis den ikke kan ses i kontekst med det enkelte menneskets liv og historie. For selvom symptomer kan synes ens på afstand – så ved vi med sikkerhed én ting. Vi har haft mange forløb igennem hænderne – og trods ens symptomer – så er ingen forløb ens. Fordi – ingen mennesker er ens. Ingen livshistorie er ens. Ingen drømme, visioner og håb er ens. Ingen har den samme bagage. Ingen har den samme fremtid.

Så derfor kan du være helt sikker på, kun at få klar besked om èn ting, når du kontakter os. Vi lover dig aldrig noget – kun at vi gør os umage med stor ydmyghed for det vi ikke ved <3