DR. HAPPY er måske den mest undervurderede faktor i vores del af verdenen, når det gælder smerter.

Stress er stress. Nervesystemet skelner ikke imellem fysisk, mentalt, følelsesmæssig eller spirituel stress. Nervesystemet er gearet til at skulle kunne opfange og reagerer på trusler. Det var rigtig nyttigt da mennesket boede på savannen og havde hårde betingelser for at overleve. Her var mennesket 100% afhængige af at det kunne opfange selv små signaler der kunne være en trussel mod dets eksistens.

Både fysiske trusler, men også af de mere subtile sociale trusler (som om man ville blive udstødt af “flokken”). Det betød at menneskets radar for farer var meget sensitiv. Den sensitivitet af systemet har ikke udviklet sig de sidste 10.000 år, så din i nuværende iboede farer-radar er ligeså sensitiv som hvis du levede for 10.000 år siden.

Samtidig har det kognitive udvikling udviklet sig hurtigere end nogensinde. Vores kognitive udvikling gør at mennesker, modsat dyr, kan tænke både frem og tilbage i tiden. Kombinationen af et ældgammelt-overlevelsesstem og en evne at til kunne tænke både frem og tilbage i tiden, er upraktisk i et moderne samfund.  Det gør at du kan se farer i alting, der både er sket, sker lige nu og måske sker i fremtiden. Din krop reagerer på dine frygtsomme tanker og følelser på samme måde, om du er uenig med din chef, eller der er en bjørn efter dig.

Når hjernen reagerer med frygt sætter det gang i en kaskade af hormoner der sendes ud i kroppen og indstille kroppen på en farlig “nødsituation”. Kroppen spænder op og kommer i en akut stress tilstand til at kunne reagerer hurtigt i kamp/flugt. Denne stress tilstand kan du godt tåle at være i engang imellem, men når denne tilstand bliver kronisk tærer det på kroppen. Tilstanden bliver ofte kronisk i den nuværende moderne tidsalder, hvor der sættes store følelsesmæssige og mentale krav til det enkelte individ.

Hvis du (af den ene eller anden grund) ikke lever et liv der fylder dig med glæde indefra, et liv der føles sandt for dig, der er i tråd med dét du inderst inde ønsker bliver du ked af det, bekymret, sur, frustreret, modløs eller føler livet er uretfærdigt– alle sammen følelser der tænder din stress-respons i kroppen.

Derfor er Dr. happy´s recept at dyrke det du drømmer om, følge dine indre værdier, gøre de ting der gør dig glad. Hver eneste dag.  Alt for mange prøver at holde ud med næb og kløer, i en presset hverdag fyldt med krav, hvor krop og sind betaler en høj pris. At dyrke glæde mere bevidst giver dig overskud til de ting du skal, giver velvære i krop og sind, samtidig styrker glæde dit immunforsvar og sænker dit stress-niveau, som giver kroppen bedre betingelser for at opretholde dens funktioner.