Posts By :

Nanett

𝐃𝐞 𝐨𝐟𝐭𝐞 𝐦𝐢𝐬𝐟𝐨𝐫𝐬𝐭𝐚̊𝐞𝐝𝐞 𝐝𝐢𝐬𝐤𝐮𝐬𝐩𝐫𝐨𝐥𝐚𝐩𝐬𝐞𝐫

𝐃𝐞 𝐨𝐟𝐭𝐞 𝐦𝐢𝐬𝐟𝐨𝐫𝐬𝐭𝐚̊𝐞𝐝𝐞 𝐝𝐢𝐬𝐤𝐮𝐬𝐩𝐫𝐨𝐥𝐚𝐩𝐬𝐞𝐫 150 150 Nanett
Diskusprolapser er en af de ting vi oplever mange fordomme omkring. Mange tror nemlig, fejlagtigt, at en diskusprolaps = smerter
Men det er er langt fra sandheden.
Rigtig mange går med en diskusprolaps uden at mærke det, og derfor uden at vide det.
Faktisk går hele 60% af mænd over 50 år med en diskusprolaps uden at vide det, fordi de ingen smerter har.
Læs det igen.
60% – det er mange.
Lad os sige at Lars er en af de 60%, han har i en længere periode haft en diskusprolaps uden at vide det. Han lever sit liv som normalt.
En dag går han i haven og arbejder, og til aften har han vanvittigt ondt i ryggen. Han får lavet en scanning og den viser, som han frygtede, en diskusprolaps.
Lars konkluderer automatisk at diskusprolapsen er årsagen til hans smerter – han ved bare ikke at diskusprolapsen har været der længe – uden at han havde smerter.
Dvs. Man kan sagtens have en diskusprolaps uden at have smerter.
OG man kan sagtens have smerter i det samme område uden at det har nogen som helst sammenhæng til diskusprolapsen.
Diskusprolapser går oftest væk af sig selv igen, men helingen kan hjælpes lidt på vej af behandlinger.
Og rygsmerter kan ofte enten fjernes eller lindres ved hjælp af behandlinger.
Så nej – diskusprolapser er ingen hindring for behandling – tværtimod ☺️🙏

Når smerterne kommer tilbage

Når smerterne kommer tilbage 150 150 Nanett

 

”Jeg oplever at når jeg får diverse behandlinger så virker det kortvarigt – men så kommer smerterne hurtigt tilbage.”

Dette hører vi ofte fra klienter inden de starter hos os. Frustrerede klienter der har brugt tusindvis af kroner på at blive smertefri.

Det er i vores optik, en udbredt misforståelse at smerter bare ”forsvinder” efter et kort behandlingsforløb.

Ofte er smerterne nemlig bygget op over mange mange år. Det har taget tid at bygge op. Og det tager tid at få væk.

Vores moderne liv giver os smerter, også selvom vi ikke synes vi gør noget ”der burde give smerter”. Smerterne skabes nemlig ofte af vores daglige liv, gamle traumer, skader, daglige vaner og ubevidste mønstre.

Hvis vi går til behandling, men går tilbage til det samme liv, som gav os smerterne – ja så er det formentligt et spørgsmål om tid før smerterne kommer tilbage.

Derfor opfordrer vi altid vores klienter til at kigge på deres liv.

  • Hvor kommer smerterne fra?
  • Hvornår oplever du smerterne er værst?
  • Hvornår oplever du smerterne er bedst?
  • Hvordan kan du selv påvirke smerterne?
  • Hvordan ændrer smerterne sig i takt med du ændrer mønstre i dit liv?

 

Det handler altså om lige så stille at blive bevidst om hvor smerterne kommer fra. Når man forstår det, har man nemlig mulighed for at ændrer de processer der giver smerterne.

Behandling og bevidsthed i den holistiske tilgang går derfor hånd i hånd.

Behandling kan få smerterne væk og bevidsthed kan vedligeholde at smerterne forbliver væk.

I behandlingen arbejder vi for at få smerterne væk. I yogaen arbejder vi med en kropslig bevisliggørelse. I Coachingen arbejder vi med en kognitiv bevisliggørelse. Alle tre grene arbejder sammen for at få dig tættere på der hvor du forstår din krop, og langsomt kan lærer at arbejde sammen med kroppen i stedet for imod den.

𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗲𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗮𝘁 𝗵𝗮𝘃𝗲 𝘂𝗯𝗮𝗹𝗮𝗻𝗰𝗲𝗿/𝘀𝘁𝗮𝗴𝗻𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗿/𝗯𝗹𝗼𝗸𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗶 𝗸𝗿𝗼𝗽𝗽𝗲𝗻?

𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗲𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗮𝘁 𝗵𝗮𝘃𝗲 𝘂𝗯𝗮𝗹𝗮𝗻𝗰𝗲𝗿/𝘀𝘁𝗮𝗴𝗻𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗿/𝗯𝗹𝗼𝗸𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗶 𝗸𝗿𝗼𝗽𝗽𝗲𝗻? 150 150 Nanett
Hvad er en stagnation? Hvad er en ubalance? Hvad er en blokering? Sådan helt på dansk. Det kan nemlig godt lyde lidt flyvsk. 🙄🙄
𝗟𝗮𝗱 𝗼𝘀 𝗽𝗿ø𝘃𝗲 𝗮𝘁 𝗳𝗼𝗿𝗸𝗹𝗮𝗿𝗲 𝗱𝗲𝘁.
En ubalance, stagnation eller blokering er det samme, og er et udtryk vi bruger i den holistiske verden, for at ”vejene” i kroppen ikke virker helt optimalt.
Vi har tusindvis af veje i vores krop. Nogle er store, nogle er små, nogle er mikroskopiske, men alle vejene har alle en vigtig funktion for at vores krop kan fungere optimalt.
Vores ganske almindelige hverdagsliv gør at vejene bliver ”forurenet”. Nogle gange er det små stykker affald langs vejkanten, andre gange er det store stykker affald på vejen. 𝙉𝙤𝙜𝙡𝙚 𝙤𝙥𝙙𝙖𝙜𝙚𝙧 𝙫𝙞,
𝙖𝙣𝙙𝙧𝙚 𝙤𝙥𝙙𝙖𝙜𝙚𝙧 𝙫𝙞 𝙨𝙡𝙚𝙩 𝙞𝙠𝙠𝙚.
Men når der er nok ”affald” på vejen, vil vejen være blokeret, og de funktioner vejen normalt har, vil gå i stå. Kroppen er god til at finde nye små stikveje, så ofte opdager vi ikke at vejen er blokeret. Kroppen fungerer stadig.
Det kan godt være man mærker lidt gener en gang imellem, men ofte er oplevelsen at det kommer og går. Det kan være slemt i perioder, og godt i perioder. Det kan ændre sig fra dag til dag. Måned til måned. Men over tid kommer der mere og mere affald til. Flere og flere blokeringer. Synlige eller usynlige.
Så hvis man ikke 𝙛𝙖̊𝙧 𝙧𝙮𝙙𝙙𝙚𝙩 𝙤𝙥 𝙥𝙖̊ 𝙫𝙚𝙟𝙚𝙣𝙚 , og langs vejkanten – fjernet blokeringerne undervejs i sit liv – så vil det være et spørgsmål om tid, før for mange af vejene er lukket ned – også har kroppen ikke flere muligheder for at lave nye stikveje i området.
Når det sker, så har man ofte mange smerter i området – og det er her man søger hjælp. Man er simpelhent tvunget til at få ”ryddet op” på vejene, da blokeringerne er blevet så store (og mange) at de påvirker ens livskvalitet i høj grad.
𝙄 𝙗𝙚𝙝𝙖𝙣𝙙𝙡𝙞𝙣𝙜𝙚𝙧𝙣𝙚 𝙛𝙟𝙚𝙧𝙣𝙚𝙧 𝙫𝙞 𝙗𝙡𝙤𝙠𝙚𝙧𝙞𝙣𝙜𝙚𝙧𝙣𝙚, 𝙜𝙞𝙫𝙚𝙧 𝙛𝙡𝙤𝙬 𝙞𝙜𝙚𝙣𝙣𝙚𝙢 𝙫𝙚𝙟𝙚𝙣𝙚 𝙞𝙜𝙚𝙣, 𝙨𝙖̊ 𝙫𝙚𝙟𝙚𝙣𝙚𝙨 𝙛𝙪𝙣𝙠𝙩𝙞𝙤𝙣 𝙜𝙚𝙣𝙖̊𝙗𝙣𝙚𝙨, 𝙜𝙚𝙣𝙚𝙧𝙣𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙨𝙫𝙞𝙣𝙙𝙚𝙧 𝙤𝙜 𝙡𝙞𝙫𝙨𝙠𝙫𝙖𝙡𝙞𝙩𝙚𝙩𝙚𝙣 𝙠𝙤𝙢𝙢𝙚𝙧 𝙩𝙞𝙡𝙗𝙖𝙜𝙚. ❤️

Hvilke sko bruger du?

Hvilke sko bruger du? 150 150 Nanett

Hvorfor det er overhovedet relevant på en smerteblog? Det er det, fordi vi oplever bekymrende mange hvor det er deres fodtøj, der har været årsagen til smerter i fødder, ben, hofter og ryg.

Vi havde fx en klient der oplevede over nogle måneder, at få tiltagende ondt i hendes fødder efter arbejde, særligt i weekenderne var det helt slemt. Da hun kom til behandling snakkede vi lidt om hvilket fodtøj hun brugte. Hun fortalte at hun brugte sikkerhedssko på arbejdet – at det havde hun gjort i mange år, men at hun havde fået nye sikkerhedssko for ca. ½ år siden. Hun fik behandlet fødderne hos Bilal, og gik ud og købte nogle letvægtssikkerhedssko efter hendes behandlingsforløb, og smerterne er ikke kommet tilbage.

Et andet eksempel er en klient der havde løbet i mange år. Pludselig begynder han at få ondt i hans hofter og nedre ryg, vi prøver at spore os ind på hvad der har ændret sig, siden han fik ondt. Han havde fået nye løbesko – men det var “nogle gode nogen”, for der var lavet diverse tests for at komme frem til lige netop denne løbesko. Vi bad klienten, for eksperimentets skyld, at hoppe tilbage i de gamle løbesko de kommende 14 dage. Da vi så ham igen, var smerterne forsvundet. Han prøvede for sjovs skyld at tage en ekstra løbetur i de nye sko – og allerede efter et par km kunne han mærke at det ikke var godt for ham. Han var ærgerlig – 2200 kr. på nye løbesko var spildt. Vi kunne glæde ham med, at han hurtigt kunne have brugt 2200 kr. på behandlinger hvis han havde forsat med at løbe i de nye sko.

Nogle gange kan vi blive solgt en ide om at et eller andet, er særligt godt (fx løbesko) . Men sandheden er jo at vi alle sammen er vidt forskellige sat sammen, så det der er godt for dig er ikke nødvendigvis godt for mig.

Så hvordan finder du ud af om sko er gode for dig? Det gør du ved at mærke efter. Føles de godt at have på:

  • Når du bruger dem ?
  • Efter du har brugt dem ? (Muskelgener kan komme op til 48 timer efter overbelastningen er sket.)

Nogle gange tror vi at smerterne kommer lige med det samme hvis noget ikke er godt for os, men ofte er det den gentagne belastning over tid der giver smerter. Dvs. at selv små gener ved sko kan over tid vokse sig store. Så ømmer du dig over dit fodtøj? Nej, så skal du ikke “bare vænne dig til de nye sko”.

Det er ikke de rigtige sko for dig.

Èn af måderne man kan forebygge fod, ben og ryg smerter er derfor:

  • At mærke om dit fodtøj fungerer for dig.
  • Reagerer på dét du mærker – også selvom det er træls at købe nye sko.

Nytårsforsæt – Øvelse frem for rigide målsætninger

Nytårsforsæt – Øvelse frem for rigide målsætninger 150 150 Nanett

Det nye år er kommet – og det samme er en masse nytårsforsæt. For mange af os er et nyt år nemlig en god anledning til at vurderer hvordan det forrige år er gået, og hvad vi ønsker at opnå i det nye år.

Og her skal vi passe på. Her kan vi nemlig blive urealistiske omkring vores mål for det nye år. Hvis vi ikke har opnået dét vi ville, i det tidligere år, SÅ skal dette år hvert fald være året hvor det sker. Hvis man fx ikke tabte sig de ønskede 10 kg i 2022 så skal 2023 være året, hvor det sker. Dette får os til at sætte alle sejl ind (for en periode) på at opnå målet.

Derfor kommer vi ofte til at sætte os (for) ambitiøse mål. Nu skal jeg også ned i det motionscenter. Og stoppe med at spise sukker. Og gå 10.000 skridt om dagen. Og kun spise grøntsager. Aldrig spise slik. Eller drikke sodavand. Og starte med at mediterer hverdag. Osv.

Når vi laver nytårsforsæt bliver det derfor ofte, “alt” eller “intet” tankegangen der sætter ind. Enten gør vi ingenting (det forgangne år som eksempel) – og ellers har vi 100 regler for hvad vi må eller ikke må. Denne alt eller intet tankegang leder os ofte til at sætte rigide (urealistiske) regler og forbud op for os selv. Dette gør vi, fordi det virker overskueligt i en travl hverdag, at vide hvad der er “godt” og hvad der er “forbudt”.

Desværre er den menneskelige mekanisme blot at Forbud øger vores interesse – uanset om det er andre eller os selv der har lavet forbuddet (dette kan hjernen nemlig ikke skelne imellem). Mennesker er tiltrukket af det de ikke må. Derfor varer forbudsreglerne sjældent særligt længe.

Se billedet ovenfor. Du giver dig selv et forbud – det øger din interesse i netop forbuddet – du “falder i ” / bryder forbuddet – Du giver dig selv et nyt forbud – og sådan forsætter det, uden der sker nogle egentlig ændringer, udover at din følelse af at kunne lykkedes kun går én vej – ned.

Når vi skal ændrer livsstil findes der desværre (heller) ikke et quickfix. En varig livsstilsændring tager tid, forståelse for selvet og tålmodighed (og en masse andre ting).

De rigide regler er baseret på urealistiske mål, der skaber et urealistisk spændingsfelt hvor vi hele tiden veksler imellem alt eller intet. Enten sætter jeg alle sejl ind. Ellers gør jeg ingenting. Det giver følelsen af succes de dage det lykkes og følelsen af fiasko de dage det ikke lykkes. Ofte tager følelsen af fiasko over, og det giver en helhedsfølelse af, ikke at kunne gøre det man sætter sig for. “Jeg kan ikke engang tage mig sammen til at … ”

Rigide regler giver nemlig ikke plads til at lave “fejl”. Rigide regler giver ikke plads til læring. Enten var det en succes – ellers var det ikke. Der er ikke nogen “mellemvej” i et rigidt regelsæt. Men sandheden er at netop mellemvejene er vejen mod en varig livsstilændring. Rigide regler giver blot en overvejende nedadgående rutsjebane tur for det mentale helbred.

Så i stedet for et rigidt nytårsforsæt – så tillad dig selv, at ØVE dig. “Jeg øver mig i at gå i motionscenter..” “Jeg øver mig i at spise flere grøntsager.. ” Jeg øver mig i at være mere tilgivende overfor mig selv..” “Jeg øver mig i, at reagerer på mine smerter før… ” Øvelse tillader os nemlig at lave “fejl” – for når vi øver os, så er vi i en læringsproces. Og netop læringsprocessen (om dig selv, dine vaner og reaktionsmønstre) er uundværlig i vejen mod varige livsstilændringer.

Så….Hvad vil du øve dig på i 2023?

Hvis du har behov for støtte, til at øve dig i dine nye livstil/smertehåndtering så ring til os på 60 55 03 24 for booking af tid til smerte/livsstil coaching.

Energi forvaltning

Energi forvaltning 150 150 Nanett

Hvad er energiforvaltning? Hvad har det med smerter at gøre? Og hvorfor er det vigtigt?

Vi er energiske mennesker. Vi består af energi. Og selvom det kan lyde lidt flyvsk og udefinerbart, vil vi prøve at gøre det forståeligt. Vores krop består af energi, alle funktioner i vores krop koster energi, og mange funktioner fungere helt uden vores bevidsthed er inde over. Tag fx dit åndedræt der både filtrere bakterier og virus fra, og sørger for at der kommer ilt til dine celler i kroppen, din levers udrensende funktion, dine nyres filtreringsevne, din blæres sammentrækningsevne, hormoner der frigives mv. Alle disse funktioner kører helt uden du tager stilling til det. Langt de fleste funktioner i vores krop har vi ingen bevidst kontrol over – det kører helt automatisk. Men ingenting kører helt automatisk. For at noget kan bevæge sig eller ændrer sig, kræver det energi. Din krop og dens funktioner består altså af energi i dens blotte eksistens.

Vi er født med en præ-natal energi ressource, der fungerer lidt som en energi-opsparing. Herudover kan vi optjene energi ved at gøre ting der giver os energi. Desværre oplever at vi at mange ikke har fornemmelse for deres energi. De tror de har en ubegrænset ressource af energi til rådighed, og bruger energi på alt muligt vigtigt – og alt muligt ikke så vigtigt. Både vores kognitive funktion, vores sociale interaktion, vores fysiske funktion, mv. koster energi for at det kan fungerer optimalt. Hvor meget energi noget koster, er forskelligt. Det kommer an på hvad du består af som menneske. Koster det dig fx energi at være sammen med andre mennesker, eller giver det dig energi? Nogle ting kan give energi på den langvarige energikonto, men koste på den kortvarige energikonto, tag fx en løbe tur – mens det står på kan det være hårdt (koste energi) men bagefter kan det give et energiboost (give energi). Hvis vi bruger mere energi end vi optjener vil vi tærer på vores energi-opsparing. Men hvis man tror at energi-opsparingen er uendelig, så opdager man ofte ikke at det er dén man har overtrukket på, før opsparingen er tom. Så er der ikke mere energi at tærer på, man er udkørt. Når energiopsparingen er tømt, får vi ofte smerter med som følge, da kroppen er i underskud på ressourcer til at kunne opretholde dens funktion optimalt.

Hvis vi ikke er opmærksomme på vores energiregnskab vil vi langsomt tappe os selv for energi og miste energi, kræft, glæde og vitalitet. Ligesom blomsten ovenfor har behov for den rette mængde vand, den rette temperatur, den rette gødning mv. for at kunne blomstre, har vi som mennesker behov for at den rette mængde energi for at komme blomstrer. Hvis vi ikke hele tiden er opmærksomme på hvordan planten trives, og har skabt nogle gode rutiner omkring hvordan vi passer på planten, vil den med tiden visne. Ofte opdager vi ikke at planten er i mistrivsel, før den allerede er visnet, også kræver det virkelig fokuseret arbejde at få den til at blomstre igen. Dette samme kan ske med os.

Derfor er det vigtigt at vi begynder at ligge mærke til vores energi niveau. Nogle gange kan vi være trætte mentalt, men vi er i overskud af energi fysisk i kroppen eller omvendt – tænk fx på når du ligger og ikke kan falde i søvn. Der er en ubalance imellem energien i din krop og energien i dit hoved. Hvad tapper dig mest for energi – din krop eller dit sind? Hvornår er dit energi niveau lavt – og hvorfor? Hvornår er det højt – og hvorfor? Hvornår er du drænet for energi? Hvad giver dig energi?

Hvordan kan du kultiverer din energi, så du ikke ender med at opbruge din energiopsparing? Hvordan kan du sørge for at din krop får den fysiske og mentale næring den skal have, før den visner?

Når fundamentet revner

Når fundamentet revner 150 150 Nanett

Når der kommer en revne i dit hus – hvordan reagerer du på det?

Vil du se det an?.. De fleste vil nok få en professionel til at få kigget på skaden, før skaden bliver større. Det er klogt, selvom det ikke er gratis, er det formentlig en god investering. Det ved vi godt.

Hvordan reagerer du når du har ondt i din krop? Som de fleste andre, ser det an?.. Vi oplever at rigtig mange vælger at se deres smerter an – i uger, måneder, år. Og det er virkelig ærgerligt, for det svarer lidt til, at se en revne i fundamentet på huset an. Smerter er et “hint” om at der er en revne i dit kropslige fundament.

Skader forsvinder ofte ikke af sig selv – permanent. Måske du tænker: nogle gange går smerterne da væk af sig selv? Ja, det gør de. Men vi ser om og om igen, at de smerter folk bliver behandlet for hos os, ofte er bygget op over lang lang tid. Vores klienter har ofte mærket til smerterne i mange år. Til start har det ikke været invaliderende, måske lidt smerter i skulderen i forbindelse med arbejde. Men smerterne bliver ofte værre og værre både i varighed og i intensitet, og til sidst er der ikke andre muligheder end at søge hjælp. Problemet her er, at vi ikke når at reagerer på skaden før skaden er blevet meget værre. Hvordan vil det være for dit hus, hvis skaden ikke tages i opløbet? Det er skadeligt for hele fundamentet. Det er det også for vores liv.

Når vi har smerter kan vi ikke være den bedste version af os selv. – Det skaber en kæmpe usikkerhed for vores fundament. Det er ikke ualmindeligt at smerter påvirker alle punkter i ens liv. Arbejdsliv. Familieliv. Fritidsliv. Vores økonomi. Vores energi. Vores glæde. Vores overskud. Hele vores livskvalitet står altså på spil.

Ligesom det er er en god investering at passe på sit hus. Er det er en god investering at passe på sin krop. Din krop er nemlig med 100% sikkerhed, det eneste hus du skal bo i – resten af dit liv.

10-ugers forløb for dig der vil forstå dine smerter

10-ugers forløb for dig der vil forstå dine smerter 150 150 Nanett

Vi oplever at rigtig mange i klinikken har fokus på at få smerterne væk hurtigst muligt – og det er forståeligt. Desværre oplever vi bare også ofte, at hvis man ikke forstår dybden af ens smerter – så er sandsynligheden for at de kommer tilbage ret stor. Med stor frustration og dårlig livskvalitet som følge.

Derfor har vi lavet et særligt 10 ugers forløb til dig, der føler at dine smerter bliver ved at “komme tilbage” og påvirker din livskvalitet negativt. Et forløb for dig der har lyst til at gøre noget ved det.💪💪

Hvis du helst vil at andre tager ansvar for din livskvalitet og dine smerter – så er det her ikke noget for dig 🙂

Forløbet er nemlig for dig der gerne vil dykke et trin dybere ned og forstå dine smerter, både på et generelt plan, men også helt konkret i din krop og din hverdag.

Forløbet er et mix mellem undervisning, kropslige øvelser, refleksioner og coaching.

Forløbet er et mix imellem alene-nørderi og fælles nørderi.

Målet er at du efter forløbet, føler dig bedre rustet til at navigerer i, og håndterer dine smerter.

Der er fokus på den enkeltes rejse, oplevelse og proces, og man er ikke forpligtet til at dele oplevelser eller personlige erfaringer, med de andre i gruppen.

Forløbet varetages at Nanett der er uddannet sygeplejerske, vanecoach og yinyoga underviser. Der tages primært udgangspunkt i erfaringsbaseret viden i et østligt medicinsk perspektiv.

Der er 7 pladser på holdet, forløbet varer 10 uger, og ligger 7 torsdage formiddage kl.10-11.30. Herudover er der 3 ene-samtaler (Før, under, efter) af ca. 1 times varighed, tidspunktet (kun formiddage) aftales med hver enkelt deltager ved opstarten. Vi starter med opstartssamtaler i uge 45.

Da dette er et forsøgshold er prisen en opstart pris:

1175 kr. pr person.

Uge 45 – Opstartssamtaler (1 time én formiddag, alene)

d.17/11 – Fælles fra kl.10.00 -11.30

d. 24/11 – Fælles fra kl.10.00 -11.30

d. 1/12 – Fælles fra kl.10.00 -11.30

d. 8/12 – Fælles fra kl.10.00 -11.30

Uge 50 – Midtvejssamtale (1 time én formiddag, alene)

d. 5/1 – Fælles fra kl.10.00-11.30

d. 12/1 – Fælles fra kl.10.00-11.30

d. 19/1 – Fælles fra kl.10.00-11.30

Uge 4 – afslutningssamtale (1 time én formiddag, alene)

Kontakt Nanett på telefon 60 55 03 24 eller skriv en besked hvis du ønsker at høre mere om forløbet 🙏🙏

Når smerten flytter sig

Når smerten flytter sig 150 150 Nanett

Når vi har klienter i forløb, hører vi ofte at smerterne “flytter sig”. Eksemplet ovenfor, er blot et eksempel og det kan se ud på tusind forskellige måder. Men lad os tage udgangspunkt i Maria ovenfor. Maria kommer til behandling for hovedpine hun primært mærker i baghovedet. Hun lider af hovedpine næsten dagligt med meget stor intensitet. Nogle gange bliver hun nødtil at tage hjem fra arbejde pga. smerter. Efter nogle behandlinger kommer Maria og siger at hun egentlig ikke har mærket så meget til hendes hovedpine, men nu har hun “pludselig” ondt i skulderen.

Det der egentlig sker er at vi kun mærker dér hvor vi har mest ondt. Dette er smart, for at vi ikke hele tiden bliver bombarderet med halv ligegyldige inputs. Tag et sekund og mærk dine fødder lige nu. Hvad mærker du i dine fødder? Og hvad mærker du i dine ben? Din lænd? Din ryg? Dine skuldrer? Din nakke? Dit hoved? Formentlig mange forskellige sanseindtryk. Temperaturer, spændinger, træthed osv. Hvis vi hele tiden skulle forholde os til alle inputs vi får fra kroppen, kan vi ikke lave andet og det vil føles meget overvældende. Derfor er det smart at vi kun mærker det “vigtigste”. Dét der kræver vores opmærksomhed først. Derefter kan vi forholde os til de andre ting/ mindre skavanker.

Maria ovenfor har ondt i hovedet, men efter nogle behandlinger mærker hun pludselig ikke så meget til hovedet men mere til skulderen. Når smerten i hovedet bliver arbejdet med, vil det pludselig være “det næst værste” hun mærker. Som i dette tilfælde er skulderen. Når skulderen er blevet arbejdet tilstrækkeligt med, er det lænden hun mærker mest. Det er forskelligt hvor langt tid det tager at arbejde med de forskellige områder, og hvor lang tid der går inden man får effekt. Nogle gange vil Maria måske også mærke hovedpinen igen, hvor den går ind og “overdøver” de andre skavanker. Man kan sige at de smerter man mærker er dem der råber højest. I takt med de bliver dæmpet vil nogle af de andre skavanker larme mere. Én skavank kommer sjældent alene – de kommer nemlig ofte med kompensationer som følgesvend (se opslaget nedenfor).

Så i stedet for at tænke “der bliver ved med at dukke noget nyt op” (det er sjældent nyt, det har bare ikke larmet “nok”), så se din krop som et intelligent redskab der allerede har formået at sortere i hvad du skal kigge på først, så du ikke skulle forholde dig til det hele på én gang. På den måde får du klaret skavankerne i den rækkefølge der er behov for. Det er skisme smart 🙂

Hvad giver smerter?

Hvad giver smerter? 150 150 Nanett

Hvad giver smerter? Ja, det er der mange mange ting der gør. Men det er ikke altid dét vi tror, der giver smerter, der giver smerterne.

Når vi får ondt kommer det altid af en årsag. Årsagen kan være mange forskellige ting fx være sygdom, nedsat mobilitet, ensartet bevægemønster, ulykke eller lign. Nogle gange kan årsagen lindres eller fjernes, mens årsagen andre gange er permanent (fx ved kronisk sygdom).

Men årsagen kommer altid med en følgesvend – kompensationer. Kompensationer opstår når kroppen automatisk prøver at beskytte dig mod smerterne (fra årsagen). Hvis du fx har ondt i højre arm, vil du automatisk bruge venstre arm mere, for at beskytte højre arm. Det kan godt gå i en periode, men hvis perioden er for lang, vil dette give overbelastning af din venstre arm. Pludselig mærker du ikke, at du har ondt i højre arm, men mærker nu at du har ondt i venstre arm.

Smerter kan både komme af en konkret årsag, men også komme af kompensationerne for årsagen. Årsagen kan altså i sig selv give smerter og kompensationer kan i sig selv give smerter.

Hvad betyder det for dig? Det betyder at selvom du har en sygdom, der “ikke kan gøres noget ved”, så vil sygdommen koste dig kompensationer. Det gode er, at kompensationer for det meste kan fjernes.

Se billedet ovenfor. Lad os forestille os at du på en smertepoint-skala fra 1-10 har smerter på 7 smertepoint. Der vil nogle af smertepointene komme fra årsagen, og nogle af smertepointene komme fra kompensationer. Det vil være forskelligt hvor mange point der kommer fra årsagen og kompensationerne. Et eksempel kunne være 3 af smertepointene kommer fra en sygdom (årsagen), men at 4 smertepoint kommer fra kompensationer. Måske kan nogle af smerterne fra sygdommen fjernes eller lindres, men selvom der ikke kan gøres noget ved smerterne fra sygdommen, så vil man kunne fjerne 4 smertepoint udelukkende ved at arbejde med kompensationerne. Dvs. du går fra en smerte på 7 til en smerte på 3. Hvad betyder det?

Det betyder færre smerter, mere overskud og mere livskvalitet – også selvom du er kronisk syg.

Nogle af tegne på at kompensationerne “koster” mange smertepoint, kan være:

  • Du er træt
  • Dine smerter er blevet værre over tid
  • Dit smerte niveau varierer – ofte i takt med aktivitetsniveau
  • Du har ondt flere steder
  • Det skifter, hvor du har mest ondt